Hakkeorden.

Som hovedløse høns der flintrer rundt og tror de har næb at hakke med. Nej. Ikke engang så avanceret. Som hovederne fra de hovedløse høns. Der tror de stadig er levende; stadig kan finde et korn hvis de roder nok i al verdens afskyelige affald. Blinde og uden den i forvejen lille hjerne, laller hovederne rundt i deres eget univers. På må og få; med en ubegribelig tro på en lykkelig slutning. Eller bare en nogenlunde værdig exit. I den verden de selv skaber. En vaklende ustabil verden, og alligevel hakker de ivrigt i de meget få bærende elementer. Så små hoveder, tumlende rundt i alle retninger uden den mindste idé om op eller ned. Og alligevel lykkes det dem at støde sammen og blive slået ud af kurs. De mere eller mindre afpillede hoveder, altid i en automatisk tro på at være målrettede. Enhver GPS eller en tracking-dims ville begå selvmord i deprimeret frustration. Eller grine røven i laser over den absolutte mangel på logik. Hvis den slags kan ‘grine røven i laser’, men hvorfor ikke?, -når høns kan løbe hovedløse rundt. Og deres afhuggede hoveder lave deres eget univers. Godtnok et et mangelfuldt, ufuldendt, laset og flosset univers. Med udefinerbare grænser. Men det er jo lissom alle universer. Bare tjek dem der indeholder mennesker… Jaja; “Nobody’s perfect” som en gammel film hed. Den med Marilyn, som næsten altid i rollen som dum sexet blondine. Ikke underligt hun begik selvmord. Hvorimod hovederne fra de hovedløse høns er for dumme til at tage deres eget liv. Den smule liv der er i dem; trods masser af bevægelse, larmende kaos, og opblæst massehysteri, er et stykke under hvad der kan godtages som liv. Ihvertfald intelligent. Det er ikke helt nemt at slå sig selv ihjel, hvis der ikke rigtig er noget at slå ihjel. Måske er det også derfor. At mord, som regel i form af simpel og dum vold, både er hverdag og næsten accepteret. Måske fordi det er så forsvindende ubetydeligt, det der dræbes. Der er mange opdelinger i det univers. Udflydende, og uden den store betydning. Og de fleste flakser, -hvis hønsehoveder kan flakse, -mellem de forskellige områder. Nogle er mest til hoveder der søger væske, som mange af dem så drukner i på de mest klodsede måder. Andre færdes hvor der indtages uren mudret dumhed. Af den slags de hurtigt bliver afhængige af, og som før eller siden ætser deres få hjerneceller væk. Så der tilbage kun er en hul skal af et hønsekranium, fikseret totalt på at opfylde et rent egoistiske behov. Lidt det samme som den store samling hoveder, der lever (hvis det kan kaldes det) med deres plirrende øjne klistret til en skærm. I dyb koncentration, så meget som de nu overhovedet evner at koncentrere sig… Men lad dem endelig i fred. Fredelig sameksistens. Som med så mange andre hoveder. Ellers kan de blive aggressive. Hakke øjnene ud. På den nærmeste. Det er så ofte dem selv. Det kunne være dig.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: