Her kommer Janus

Janus var lidt for dygtig til at tænke. Hvis alle ordene i hans evindelige tankestrømme blev stablet oven på hinanden, ja så ville han have sit eget private babelstårn. Komplet ubeboeligt, som så mange andre højhuse. Bunken ville forsvinde højt oppe i himlen. Hvor eventuelle guder ville sparke til de intetsigende ligegyldigheder. Man kunne også sætte ordene sammen i en kæde. Som ville nå rundt om jorden. Endda med rigeligt tilovers, til at binde en ordknude. Endda komplicerede knob. Som ville snære og genere, og måske ligefrem kvæle alt levende. Eller bare skære midt over, som en tynd udspændt stålwire. Man kunne såmænd også lade alle ordene fra Janus’ energiske hjerne bore nedad. Hvor fanden selv ville gå amok over at få den slags utøj i hovedbunden. Tænkte Janus, mens han tænkte på alt muligt andet. Han kunne godt blive lidt træt af alt det tænkeri. Så tænkte han at det måtte være rart ikke at tænke, ligesom et lille dyr der bare lever efter instinkter og nedarvet DNA. Det kunne han tænke over, indtil det stakkels uskyldige dyr var udstyret med en tænkende hjerne. Og så kunne Janus tænke over hvad de ville snakke om. Jo, Janus var noget af en tænker. Nogle gange tænkte han, at han ikke var andet. At han blot var en tankekonstruktion. Som så meget andet. Det var virkelig udmattende. Så tænkte Janus sig frem til, hvordan han kunne undgå at tænke så meget. Det krævede en del tanker at undgå at tænke.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: