Byggeklodser.

Janus var lidt for dygtig til at tænke. Hvis alle ordene i hans evindelige tankestrømme blev stablet oven på hinanden, ja så ville han have sit eget private babelstårn. Komplet ubeboeligt, som så mange andre højhuse. Bunken ville forsvinde højt oppe i himlen. Hvor eventuelle guder ville sparke til de intetsigende ligegyldigheder. Man kunne også sætte ordene sammen i en kæde. Som ville nå rundt om jorden. Endda med rigeligt tilovers, til at binde en ordknude. Simple tankeknob eller komplicerede halvgordiske knuder. Som ville snære og genere. Måske ligefrem kvæle alt levende. Eller bare skære alt midt over. Som en tynd udspændt stålwire over en vej. Der på film altid får rytterens eller motorcyklistens hovede til at trille. Gad vide om sådan et hovede når at tænke? “Pokkers! Den slags sker sgu da kun på film!” Man kunne såmænd også lade alle ordene fra Janus’ energiske hjerne bore nedad. Hvor fanden selv ville gå amok. Over at få den slags utøj i hovedbunden. Tænkte Janus, mens han tænkte på alt muligt andet. Han kunne godt blive lidt træt af alt det tænkeri. Så tænkte han at det måtte være rart ikke at tænke, ligesom et lille dyr der bare lever efter instinkter og nedarvet DNA. Det kunne han tænke over, indtil det stakkels uskyldige dyr var udstyret med en tænkende hjerne. Og så kunne Janus tænke over hvad de ville snakke om. Jo, Janus var noget af en tænker. Nogle gange tænkte han, at han ikke var andet. At han blot var en tankekonstruktion. Som så meget andet. Det var virkelig udmattende. Så tænkte Janus sig frem til, hvordan han kunne undgå at tænke så meget. Dét var godtnok noget af en tankekonstruktion. Ikke just stabil. Der skulle nok kun en enkelt tanke til at få det hele til at brase sammen. Så ville der være en ruinhob af tanker. Mental mikado. Måske endda med advarselsskilte: ‘Nedstyrtningsfare! Adgang forbudt. Tankevirksomhed på eget ansvar!’ Og Janus kunne ikke lade være at tænke videre. Det kunne være ret sjovt, hvis det var hans egne tanker der var skvattet sammen. Så kunne han kravle rundt i det sammenstyrtede rod. Måske snuble eller falde ned i et hul. Samle en betonstump eller en mursten op. Og tænke over hvad den tanke mon havde været brugt til. Det ville være fantastisk. En hel tankebygning klasket sammen. Tanker revet ud af deres sammenhæng. Lige til at samle op og tænke over. Eller ligefrem bygge op igen! Dér var noget at tænke over…

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: