Mere sssssh!

Peter H luskede også rundt i forsamlingen. At han ‘luskede’ angiver allerede, -lidt fejt, -at der er noget med Peter H der ikke er helt i orden. Sådan er det nu ikke. Peter H er en ret ordinær mand. Hans grund til at være med i denne flok, er et arbejde i periferien af kernen. Det kunne være at han er ansat et sted der er interessant for vor indspiste kreds, eller har en kunnen de finder brugbar. Inviteret, eller blot følgende med som det såkaldte tynde øl eller en af Tordenskjolds soldater eller hvad det nu kaldes, han var der ihvertfald. Peter H og hans hemmeligheder. Som alle kendte. Hvilket gør det lidt svært for hemmeligheder at være hemmelige, men det er bare leg med ord. Hvad er så Peter H’s hemmeligheder mon? Det ville være for nemt at afsløre sådan uden videre. Desuden er det en del af den fint afbalancerede sammensætning, at han skal have sine hemmeligheder i fred. Så han får lov til at være med. Inkl hemmeligheder. I al fredsommelighed drikkende en øl i en krog, eller snigende sig ud på altanen for at ryge. Peter H sniger sig nemlig. Egentlig går han bare, ret almindeligt og som de fleste andre. Men han har jo disse hemmeligheder, derfor bliver det til at han ‘sniger sig’. Jojo, Peter H er et kort i baghånden, godt at kunne spille ud i en snæver vending. Peter H selv værner om sine hemmeligheder, lidt til grin, eftersom de er alment kendte. Men benægte og protestere får han ikke brug for. Han får lov til sine skjulte sideblikke, der er håbløst åbenlyse. Og hans undvigende mumlende små samtaler, bliver belønnet med overbærende smil og et klap på skulderen. Peter H har sine hemmeligheder. Han er nok ikke just den eneste. Måske er det også derfor han er så brugbar. Næsten nødvendig. Det er altid godt med en der har nogle skjulte sider. Af den slags alle kender til. Peter H er et fremragende element. Og hans hemmeligheder et glimrende dække for andres. Peter H er uundværlig. Hans hemmeligheder er i sikre hænder. Hans nervøse rysten en smule på sine egne hænder, er i virkeligheden helt overflødig. Men det passer unægteligt perfekt ind i spillet. Peter H er ganske vellidt; en person man kan regne med. Til at stole på. Og hans almindeligt kendte hemmeligheder til at leve med. Ligefrem hjælpsomme, i forhold til andre. Og andres.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: