Fra Db til Gb

Så kort kunne det vel beskrives. Fra magnetstriber og tonehoveder til binære kombinationer. Det kommer an på øjnene der ser; kommer an på hvordan man sammenfatter. Og opfatter nogle årtiers gang. Der snildt kan være på få Gb. Selv de højeste Db, og dem havde der været mange af. En række personer; en mere eller mindre fast kreds af figurer, ud ad en tidslinie med masser af vigtige og væsentlige punkter. Indadtil såvel som udad. De første par venner, der næsten som børn leger med værdier og normer. Andre ser at der faktisk skabes noget nyt, eller ihvertfald foregår noget der kan rykke nogle grænser. Så er de pludselig en håndfuld personer, hver med sine evner og input. Og på ingen tid, set i det bakspejl der forvrænger alt, er en ny front skabt. Der i mange år er toneangivende; helt op til hvor den sidste tone lyder lidt tøvende og så stilhed. Hvilket er noget vrøvl; sådan er det kun set gennem et par helt bestemte briller. Andre, langt de fleste, opdager aldrig den flok mennesker der kreerer og forsøger sig frem. Sådan er det jo. Kliché-ophobning truer; langtidsparkering for banaliteter. Men hvordan ellers? Lidt kradsen i overfladen er alt hvad det kan blive til. Hvis ikke der puttes en fortæller ind i hver enkelt. Hvilket ikke alle har plads til. Der er fyldt op… Andre er bare slet ikke egnede. Til både at være figur og fortæller. Håbløs kombination for en hel del. Så det er nok ikke meningen. Med en fortæller, ihvertfald ikke en der er involveret. Mens tingene sker; om det er et enkelt øjeblik eller årelange forløb, ja så sker de jo bare. De fortælles ikke; de bliver til. Udvikler sig i alle retninger. Først når det er fortid, kan det studeres nærmere. Hvis nogen så gider på det tidspunkt: Så er det jo bare fortid. Det er altid mere spændende hvad der sker lige nu og her. Og om lidt eller om ti år. Den lille flok personer der anes i bakspejlet, er præcis dér: Passeret, noget der er kørt forbi. Ups; måske kørt over, en enkelt eller to. Man skal som bekendt holde øjnene på vejen. Se frem. Fortsætte videre, om det så er alene på en sidevej eller som del af en uendelig strøm. Alt andet har kun interesse for den enkelte der var der. Den der i lige de år sad ved rattet og styrede. Eller bare var med på bagsædet. Nogle hoppede af i farten, andre blev samlet op. Ligesom tiderne skiftede, skiftede de også. Helst en smule foran tiden; det var jo ligesom hele pointen. Db blev til Gb en smule før det var almindeligt kendt. Magneter og hoveder udskiftet med 0’er og 1-taller. Før det gav mening for de fleste. Meningen var, -og er, -at være de få. Nogle få, der med helt andre spejle kan se om hjørner. Men før eller siden taber de pusten. Af den ene eller anden grund. Kun nogle få af de stædigste bliver ved. Det kan så blive enten patetisk eller ragende frem. Eller begge dele. Eller ingenting. Magnetbåndene tages op igen af nogle andre. Næh, se dette her; kan det ikke behandles så det bliver noget splinternyt? Bakspejlet tømmes, og farten sættes op. Nye køretøjer med nye figurer. Sådan er det jo. Og dem der nu er ude af billedet, har deres egen personlige version af en række brugte år. Kun deres egen; og den behøver ikke engang at være korrekt. Kradsen i den samme overflade afdækker altid lag der ikke passer sammen. Uden at noget er direkte forkert. Eller rigtigt. Det er igen så banalt. Dén med øjet der ikke kan se sig selv. Kun versioner af verden. Mange verdener, lige så mange det skal være! Verdener er der altid mere end rigeligt af. Det er bare at vælge… Hvordan passer denne? Jamen der er da andre at prøve… Værsgo’, se udvalget… Lidt som at være hos optiker.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: