Alternativ optagelse / ‘Directors cut’…

Måske var det samme lille bakketop. Som for snart, ja hvad var det, næsten et halvt år siden? Lise tænkte egentlig ikke over det. Ikke på den måde; ikke i tid. Der var en Lise engang. Og der var en Lise nu. De to havde ikke meget med hinanden at gøre. Lise hed stadig Lise, men ellers havde de ikke meget andet til fælles. Selv måden hun havde kørt sin lille bil hen på bakketoppen, -den samme eller ej, -var radikalt anderledes. Hun kørte da stadig hensynsfuldt og opmærksomt. Men viste der sig en tom vej foran hende, blev speederen med fryd og lyst presset i bund. Og sving var udelukkende til for at hun kunne lade bilen vise hvad den kunne. Ikke fordi sådan en lille fornuftig økonomisk miljørigtig bil kunne så frygtelig meget. Men den kunne da køres lige til grænsen. Med en dejlig fornemmelse når grænsen så blev skubbet lidt. Hun betragtede den fine lille bil, efter at hun havde nået bakken og var steget ud. Med en blanding af vemod og foragt. Omtrent som når hun så sig i et spejl. Lise for et halvt år siden, og iøvrigt de sidste mange år, ville have inddraget udsigt og sceneri. Det gjorde hun stadig, men mere som en kulisse til den handling hun var kommet for at udføre. Hun klappede bilen på taget, som man klapper et husdyr der har leveret godt, men nu har udtjent sin rolle. Resten var ren actionfilm, med Lise i hovedrollen. Helt naturligt og overstrålende den ellers flotte baggrund. Solen blandede sig, og sendte diskret et bundt bifaldende stråler ned over bil, bakke, og Lise. Det hele tog ikke mange sekunder. Men som man nu engang gør med den slags, blev det gentaget på alle mulige måder. Sekvenser i slowmotion og hastigt skiftende klip fra alle vinkler. Virkelig en god stump film, der kunne køres igen og igen. For Lises begejstrede øjne. Der hele tiden kunne finde nye detaljer. Hun beundrede sit eget overlegne spil, der endda var så naturligt at det ikke var spil. Tænk at hun havde ventet så længe. Når nu lige dén scene havde været så oplagt. Et logisk klimaks i den film, der havde ligget klar som manuskript alt for længe. Men hva’, det var alligevel blot en lille forfilm. Sådan mest for at introducere en ny stjerne. Og en ganske anderledes måde at instruere på. Med en heltinde, der var som dumpet ned fra himlen. Lige ned på en bakketop. Der måske var den samme som Lise engang var stoppet på. Alt det betød ikke så meget. Nu skulle der ske noget. Den vilde action-sekvens skulle færdiggøres. Og fortsættes. Fiktionen overlod scenen til virkeligheden. En virkelighed med saft og kraft. Og masser af fremtid. Lise kastede sig over den. Grådigt, og med et afsæt som et rovdyr.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: