SkakBrik. (Uden slutning…)

Hvor var det tåbeligt. Latterligt. Palle vidste det udmærket, men havde ikke kunnet overhøre udfordringen. Eller også havde han fået nok af den evindelige prikken til. Peter H benyttede efterhånden enhver lejlighed til at stikke til Palle. Uudholdeligt. Og vel derfor Palle nærmest arrigt havde hevet spillet frem. Som om Peter H havde hjerne til skak! Ham som brugte mindst mulig tid til overfladisk research. Bare lige nok til at give hans knaldromaner et skær af realisme. Og Palle vidste hvor mange huller og fejl der var; alt det de mange læsere slugte råt. Så kom Peter H med forslaget om skak… Skak, af alt! Han måtte da vide at Palle var overlegen på også det område. Men den arrogante måde… Nej, Palle havde fået nok, og hvad var bedre til at vise sit intellektuelle format end skak? Det var på tide at Peter H fik en over snuden. At han fattede, at der altså var enorm forskel på ham og Palle. Peter H havde egentlig været ret så fræk på det sidste. Blandet sig i ting, der så absolut var Palles område. Alt intellektuelt, filosofisk, den slags. Peter H var begyndt at komme med sin action-thriller-triviallitterære meninger, som om de havde den mindste værdi. Værdi mentalt og tankemæssigt, altså. Teoretisk; ikke tilhørende den pseudo-virkelighed der blev præsenteret i den endeløse serie af tju-bang-romaner, der kun var givende som bevidstløs underholdning. Og ja, selvfølgelig økonomisk. Palle havde ellers holdt tingene skarpt adskilt. Han var den lovende lyriker; konstant kæmpende med hver enkel linie. Hvorimod Peter H bare tappede løs på tastaturet; lystigt og hastigt smidende den ene supermarkeds-bestseller efter den anden. Med laveste fællesnævner. Mens Palle stolt kunne fremvise en halv side i et magasin der blev læst af næsten ingen, og betalte endnu mindre, faktisk skulle betales for. Men det var litteratur! Der var himmel og helvede til forskel! Det var med væmmelse, at Palle havde måttet låne en smule af Peter Hs svulmende konto. Og iøvrigt besværligt; med de brand- og alt muligt andet sikre vægge der omhyggeligt var blevet bygget af Palle. Palle var ikke Peter H. Og da slet ikke omvendt! Men siden den lidt pinlige dag med Peter Hs reception, hvor Palle havde været med i det fordømmende kor, havde Peter H ligesom fornemmet hullerne i Palles panser. Og i dén grad benyttet sig af det! Det var så heller ikke just nogen hjælp, at den sædvanlige opbakning og opmuntring til Palles evigt-lovende talent, sådan stille og roligt var næsten forsvundet. Og at han brugte begrebet ‘skriveblokering’ de få gange nogle overhovedet spurgte. Og Peter Hs øjne havde glimtet fornøjet, til Palles store irritation: Han kunne holde sig til sit bræk af murstens-bestseller-bagateller, kunne han! Holde sit beregnende fjæs fra Palles seriøse forfatterskab, eller forsøg på at skabe et. Og så den skødesløse udfordring… Skak! Det var at føje spot til skade. Jovist havde Palle ad de selvforanstaltede snørklede omveje levet af Peter H den sidste tid… Men nu skulle han fandme få at se hvem der var hjernen bag dem begge! Iøvrigt kunne Palle med et snuptag hive Peter H ned af den høje hest; der skulle blot et par linier til. Og Palle ville være Peter H. Men så dybt ville han ikke synke; dén udvej var lige så fiktiv som Peter H. De vidste nok begge, at den sandhed lige så stille var blevet til løgn. Men det kunne stadig siges og tænkes, omend det som trussel klang mere og mere falsk. Når bare Palle fik udgivet den lyriksamling…

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: