Et enkelt mord gør ingen krimi…

Der var så meget mere blod end han havde forventet. Som på de mest latterlige splatterfilm, hvor et menneske indeholder mindst 100 liter blod. Plus et halvt ton indvolde, mindst. Og iøvrigt kan dø igen og igen og igen og stadig rejse sig; en ægte helt. Men der var intet film over dette; intet overdrevet. Alligevel eller derfor så meget værre. Måske var det lugten. Større mængder friskt varmt blod lugter. Ikke som smagen af det blod man slikker af en lille rift, eller den opblandede smag i munden efter et tandlægebesøg. Og det blev kraftigere, efterhånden som den døde tømtes. Heldigvis langsommere efter de første kraftige stråler; drevet af de sidste pulsslag. Som blodet blev lugten også mørkere og tykkere. Stadig langsommere, hvis en lugt kan blive det. Måske var det indbildning. Det hele skete i en underlig blanding af billeder. Ekstrem slow-motion, hvor hver lille bevægelse tog en evighed. Og så pludselige fastforward splitsekund stroboskopagtige klip. Men for ham var hvert øjeblik virkeligt. Uanset hvor grotesk hans sanser behandlede det. Han havde ikke kunnet undgå at få mere end bare dråber på sig. Ikke med så mange stik og snit. Hans hænder var som dyppet i maling, klistrede og smattede. Ikke rød maling, men grumsetbrun. Han stod med spredte fingre og så det dryppe fra fingerspidserne. Som alt andet langsommere og langsommere. Men det værste var det, der havde plasket lige op i hans ansigt. Hans ene øje var næsten lukket, som ved en voldsom øjenbetændelse. Limet sammen af det der ikke var materie. Og hans sko, hans bukser, ja langt op ad hans tøj… Men han havde været forberedt. Nu hvor det hele var tilbage i næsten normal hastighed, kunne han tænke. Følge en plan. Endda med alternative udviklinger, og mulige afveje. Hans forberedelser havde været omhyggelige. Han faldt overraskende nemt til ro, ikke noget med at skulle overvinde sig selv. Det punkt var passeret, og havde egentlig ikke været så svært. Så let som på film. En film der nu kørte i helt almindeligt tempo. Han begyndte den planlagte afvaskning, og skiften til det medbragte ekstra sæt tøj. Og kiggede så grundigt på den døde. Han tjekkede om der var noget der skulle gøres. Studerede omhyggeligt hver detalje, bøjede sig ind over den stadig lidt blødende krop, kiggede på det der havde været en person. Som skulle være komplet fri for noget der kunne pege på ham. Han gennemgik roligt forløbet; koncentreret om han skulle have gjort noget forkert. Men der var ingen fejl ved billedet. Den døde så perfekt ud. Han roste sig selv for både planlægning og udførelse. Hvis han ikke havde gennemtænkt det hele grundigt på forhånd, og kunne gennemføre de nødvendige handlinger på autopilot, kunne han have lavet fatale fejl. DNA og al den slags. Han var helt facineret. Det var trods alt ikke hverdag for ham, at slå ihjel. Eller bruge sin fysik på den måde. Han opdagede, lidt forundret, at han var tæt på bare at blive stående. Og nyde sit værk. Dét var en ny fornemmelse… Men han løsrev sig, og kom videre i ritualet. Da han forsigtigt forlod lejligheden og opgangen, måtte han lægge en dæmper på sig selv, for ikke ligefrem at være overstadig. Han tjekkede tiden, og det hele havde kun taget omkring 20 minutter. Pænt klaret, taget i betragtning at det var hans første gang. At de 20 minutter, 10 mindre end planlagt, ville strække sig langt ind i hans fremtid, glædede han sig over. Og til. Han mente at det var det værd. Og var sikker på ikke bare at kunne leve med det, men leve betragteligt bedre. Han gik efter sin plan. Og steg på en bus langt fra lejligheden, en linie der slet ikke kunne forbindes med hverken ham selv eller den døde. Han gennemgik nøgternt og med sindsro det hele endnu engang, og kunne ikke andet end at fryde sig. Han havde en god evne til at prioritere og styre sine tanker. Så da han opdagede at han ubevidst nynnede da han skiftede bus igen, smilede han let og holdt inde. Der ville blive masser af tid til lettelse og glæde. Åhjo. Det tegnede lyst for ham. Nu var han endelig på rette vej.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: