Dag nr ét. Igen.

Morgenfjæset i spejlet. Halvgnavent og som sædvanlig skeptisk. Intet fungerede rigtigt. Ikke mere. Han havde en ide om at det havde været anderledes engang. Ellers gav det slet ikke mening. At hans lille verden var blevet utålelig. Han sjoskede forbi et vindue, og kunne nøjes med at kaste et blik ud. Gråt i gråt. Intet nyt under ingen sol. Heller ikke udenfor. Vanens kraft drev ham videre. Det var noget han havde lært at respektere. Vanens kraft. På godt og ondt. Morgenkaffen var vel hverken eller. Den satte han sig med, for det var jo hvad han gjorde. For at udskyde dagen bare en smule. Men så slog det ham. Det var jo dagen! Nu var det jo Janus, så det ikke så meget slog ham; det nærmere boblede langsomt op fra mudderet: Det var jo idag! Den første dag i et godt liv! Jamen! Han havde været lige ved at glemme det. Lade det forsvinde i den almindelige træghed. Det var nu! At det skulle være nu! Han ville være glad! Som så mange gange før, men denne gang var det alvor. Som så mange… Men han havde brugt timer og dage på at forberede det. Tid til forandring! Det ville koste; der skulle ske store ændringer. Uvaner erstattes med gode rutiner. Egentlig var det simpelt. Bare næsten håbløst svært at udføre. I virkeligheden. Som mere end teori, mere end en bunke tanker. Så meget der skulle omprioriteres. Så meget at skære fra. Jo, det ville koste. Ikke økonomisk, tværtimod. Det var netop så smart indbygget i den nye konstruktion. Og idag skulle det briste eller bære! Helst bære. Briste havde det gjort så tit. Så mange andre første dage. Der var blevet til endnu en næste. Men denne gang havde han virkelig forberedt sig. Sikret sig mod hverdagen. Flere forskellige dokumenter, både i computeren og håndskrevet. Proppet med alt det nye der skulle erstatte alt det gamle. ‘Husk at!’ og ‘Gør IKKE!’ og den slags. Janus var ikke dum. Ikke sådan IQ-mæssigt. Han var udmærket klar over, at mange af de ting der for ham var næsten umulige at ændre, var selvfølgeligheder for andre. Men de andre var de andre, og Janus var Janus. Hvilket han engang havde været glad for. Det var han nødvendigvis sikker på. Opdelingen i ‘engang’ og ‘nu for tiden’ var en forudsætning. Ellers ville det hele være en stor løgn. Og han selv den største løgner. Meget havde han måttet æde, men dén ville han ikke accepterer. Kunne ikke, i sagens natur. Med begejstring tjekkede han de første punkter i den første dag i hans nye og bedre liv. Jojo, det holdt stadig. Og den absolutte vigtigste ting; topprioriteten, begyndte han at manøvre sig igennem. Det ville kræve nogle ofre, men han var villig. Det var ikke motivationen der fejlede noget. Han var så dødtræt af spørgsmålet ‘Nå, hvordan går det?’. Ellere rettere, ved at brække sig over at skulle svare. ‘Jo, det går da fint nok.’ Lidt anstrengt, og undertrykkende det udtryk der viste det modsatte. For pokker hvor han længtes efter det simple og selvkørende liv. Og han vidste det eksisterede! Bare ikke af sig selv; det krævede mere end han normalt kunne klare. Men nu, idag, denne dag, dag nr ét, ville og skulle han skifte vej. Istedet for at skulle slæbe sig gennem hver eneste dag. I bedste fald så udmattet, at han ikke nåede at pine sig selv. Med at der imorgen atter var en dag. Janus vidste præcis hvad der skulle til. Nu skulle viden omsættes til praksis. Og han havde én sikker flugtvej. Afprøvet. Og med garanti mod hverdage der knækkede uden at blive til noget. Nu var han på vej. Han var i fuld gang, da telefonen ringede. Rolig! Nul panik! Det kunne være noget uskyldigt. Eller et fejlopkald. Ønsketænkning. På det område var Janus en mester. Da specielt på en dag nr ét! Han så på displayet. Det var så dét. Før den første dag rigtig var kommet igang, var den blevet endnu en i en lang række. Nå, men så imorgen da… Eller dagen efter. Janus vidste hvor lidt der skulle til. Og hvor meget det krævede. Jajada. Han droppede tanken om dag nr ét, og svarede. De første sætninger var han lidt åndsfraværende. Det var trods alt ikke hver dag, der skulle være den første. Altså så heller ikke denne. Men planen var der. En dag ville vel blive den første. Endda hele dagen; helt til den anden.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: