Osse Alexander, måske, en dag.

Ahh hvilken vidunderlig dag. Han mærkede det før han slog øjnene op. Endda før han blev Alexander. Han sprang ud af sengen, som var han en ung dreng, næsten uden at mærke stivhed og ømme led. Op med vinduet; og han blev ganske overvældet. Ikke af bunkerne med utålmodigt ventende opgaver som ellers, men af en forårsmorgen så frisk som var det løgn eller et barndomsminde. Men det var det ikke! Himlen var blå, dyb blå på den ægteste måde, renset for skyer. Solen allerede strålende højt på himlen; allerede i fuld kontrol. Og minsandten, et væld af fugle der kvidrede som gale, som var det et spørgsmål om liv eller død. Næsten overdøvende strømmen af biler på pendlervejen. Og selv de evindelige biler var muntre; glimtende i alle farver under solen som var de nyvaskede. Alexander mærkede en lun brise stryge ham med hårene, ikke en strid vind eller klam tåge, og han trak vejret dybt ind. Han lod endda morgensmøgen ryge sig selv; idag var det kunstige åndedræt overflødigt. Suge dybt ind gennem næsen, holde den fine byluft inde, og puste alt det grimme ud helt nede fra maven. Hvilken morgen! Fløjtende og nynnende, kun en smule hosten, et hurtigt skyl. Selv vandet, pumpet helt op på hans etage, perlede ud af den tilkalkede bruser som var det ungdommens kilde. Han tænkte næsten ikke over hvilke tøjsignaler han skulle anvende, men smuttede blot i noget let og behageligt, med kun diskrete mærker. Alexander trådte ud i en dag der allerede var varm; en dag der tog imod ham med et inderligt knus. Uden bagtanker; ingen dagsorden, kun en forårsdag der næsten ikke kunne overgås. Selv ikke på de nyeste skærme og digitalt behandlet. Under de træer der stadig stod tilbage, så han grønt som kun nyudsprunget og saftigt kan være grønt. omkring ham hvor der ikke var fliser eller asfalt, væltede det op med med blomster, der som på kommando viste sig fra deres smukkeste side. Og en dompap sad på en gren lige over ham, kvidrende sig hæs, med fjerene så strålende som nyvaskede biler. Alexander gentog åndedrætsøvelsen, og følte sig så ny som forårsdagen selv. Han huskede, men forbigående og uden dårlig samvittighed, på bunkerne af ventende opgaver. Og forbavsede sig selv ved at kunne ryste tanken af sig, godt hjulpet af dagen der samlede sig om ham. Og den svage duft fra hans hud af årets første rigtige sol. En duft der er værd at samle på; en duft der kun forekommer en gang om året; i sandhed mindeværdig! Alexander lod sig glide tilbage til en kornmark, engang før han rigtig var blevet Alexander, og blot var et barn. Næsten uden modstand lå hans lille krop gemt midt i det stadig grønne korn, der svajede let i den samme lune brise. Han lå på ryggen med armene under hovedet. Det måtte være hen på eftermiddagen; solen stod lavt men nåede lige hans ansigt. Han hørte kalden, fjern og ikke utålmodig; det var en leg. Han ville ikke blive fundet foreløbig, og fyldt med en forårsdags sol døsede han hen. Hans øjne gled i med kun dyb blå himmel på nethinden. Alexander vågnede næste dag, og jo, den var god nok. Masser af forår, nøjagtig som igår. Han sad på sengekanten, gabte og strakte sig så meget en ældre krop nu kan strække sig. Med øjne der ikke rigtig gad åbne sig, famlede han ud efter cigaretterne. Røgen blandede sig med solstrålerne. Alexander lænede sig tilbage i sengen igen. Blot lige fem minutter mere… Han fik et glimt af en erindring om en kornmark. Før han kunne døse hen, brændte cigaretten hans fingre. Bandende og arrig sprang han ud af sengen.

Reklamer
2 comments
  1. Anonym said:

    Så dejligt at hører ægte begivenheder og indre oplevelser fra det nulevende, omgivende samfund. Det hjælper på ensomhed som honning i teen hjælper ondt i halsen. Af hjertet tak for tekster 🙂

    Like

    • Hej ‘Anonymous’ 🙂
      Tak for kommentar; -dog kan jeg ikke helt afgøre om den er ironisk eller ej. Ægte begivenheder? Nu er det jo fiktion… Som så endda langt hen ad vejen handler om netop ensomhed i forskellige udgaver… Men jeg vælger at tage det som seriøst ment og takker; uanset hvordan en alt for (mis)tænksom hjerne som min vender og drejer det, er en kommentar en sjældenhed her og mere end velkommen. 🙂

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: