EN VIDUNDERLIG DAG.

Fuck hvor er livet dejligt! Fri som en fugl. Der basker vingerne i stykker mod buret. Men som bare ikke fatter det, og bliver ved og ved og ved… Se dét er lykke! Minsandten om ikke osse solen skinner og foråret springer ud. Et hop direkte fra øverste etage og smask! Der ligger det, foråret, ud over hele fortovet. Endda mest i rødt, som blomstrende roser. Sådanne dage, hvor alt bare sker af sig selv. Livet på autopilot; med kurs mod uendeligheden. Uden at dét er noget at spekulere på. Der ER bare ikke noget at spekulere på, det er det vidunderlige. Dag bliver nat bliver dag og sådan fortsætter det, fløjtende og nynnende. Uden at en eneste tanke kommer i vejen. Stilhed eller støj, det er lige gyldigt; alt er ren meditation. Lyden af to biler der æder hinanden og passagererne, er bare en tilføjelse til fuglenes kvidren. De pipper ubekymret, og det samme gør jeg. Slentrende gennem by og land, en eller anden by og et eller andet land, der er altid et sted at slentre. Smagen af frihed! Bismagen af fortid og rådne tænder klares med en grundig rensning. Jeg griner indvendigt over tandlægen, der bekymrer sig om smerte. Hun skulle bare vide! Men det tilhører fortiden, og dén renses med et klik. Eller blot et knips med fingrene. Genveje til de rette programmer, er ikke kun forbeholdt computere. Slet, slet igen, og dobbeltslet; masser af plads frigjort. Vidunderlig plads. De små grå er så rene at de næsten er gennemsigtige. Solens stråler brydes i dem, som i en krystal. Smukt! Hvis jeg giver dem lov. Herre i eget hoved; dét er mig! Som min egen direktør, ejer af hele mig og en del andet, vælger jeg selv hvad jeg gider tænke på. Og det er ikke ret meget; der er ikke meget der er tanker værd. Men jeg giver en af mine indre sekretærer, dejlig smuk kvinde selvfølgelig, man er vel et mandfolk, ordre til at finde en folder frem fra en fjern afdeling. Den ret støvede og ret ligegyldige afdeling med noget så dumt som ‘årsager’. Det er næsten ikke besværet værd, men ok, hun kan jo ikke file sine negle i al evighed. Og at se hende i bevægelse… Mums! Jaja, skæg og snot og andet vrøvl. Men hun får besked på, sammen med et klap bagi der får hende til at fnise og vimse som hun skal, at finde årsagen til en vidunderlig dag. Der skal graves dybt; renseprogrammet har jo været godt igang, men hun finder da en af dé dér såkaldte ‘årsager’. Med journal-nummer og datering og det hele. Hvilket minder mig om, -minder er ellers ikke noget jeg orker, -at jeg skal ha’ slettet alt det nonsens med datoer og den slags overflødigheder. Som om nogen gider tage sig af tiden! Ja nogen gør måske, det er deres problem, de fjolser. Spild af noget der ikke findes, efter min mening. Og min mening er nu engang den eneste der har mening. Så simpelt er dét. Lissom alt andet, egentlig. For fanden; nyd da bare en vidunderlig dag! Hvor svært kan det være? Ha! For nogle tåber åbenbart umådeligt svært. Tit de samme som dem der tager sig af tid. Åh jeg gider ikke engang spilde tanker på sådan noget og sådan nogle. Irriterende fjolser! Godt de ikke har noget at sige. Ikke over for min vidunderlige dag. De tør sgu ikke engang prøve, de… Burfugle! Tamme dyr, der bare gør hvad de får besked på. Igen og igen. Om det så er at løbe rundt i en labyrint, så gør de det fandme. Dummere end enhver dør. Både de mennesker og de dyr. Hvis jeg gad, ville jeg nok tænke, at der ikke er den store forskel. På de mennesker og de dyr. Men jeg er fyldt med en vidunderlig dag, så fuck dét. Osse det. Nå, vimsesekretæren og den folder… Tror jeg udskifter hende med en anden. Man har jo visse rettigheder når man bestemmer. Dét kræver sgu ikke megen af den opreklamerede tænken! Knips eller klik, og hun er på plads. Wow; godtnok guf… Og jeg forbedrer hende lige, man har vel smag… Jeps! Sådan. Folderen ja, ‘En Vidunderlig Dag’ på en vidunderlig dag; det er lige til at overkomme… Ahh, hvor er det godt at være til! Lige en dag til at gi’ den ekstra gas. Og er der noget bedre end at rode lidt rundt i andres hjerner? Nej vel? Tænk, jeg synes ‘manipulation’ er et morsomt begreb. Eller bare et et godt greb; nyttigt til så meget. Der skal så lidt til; en enkelt sætning hist og en enkelt handling pist… Og pist væk er det deprimerende ‘objektive’. Som om der alligevel er noget ‘objektivt’. Mere opreklameret lort; mere at grine af. Bare se på verden, og hvordan alle manipuleres. I hvilken retning det nu behager tidens ånd. Jo; der kan udmærket være en tidsånd uden tid, det er ikke en selvmodsigelse. Og iøvrigt, skulle det være det, ja så manipuleres enhver da bare til ikke at tro det. Det er for nemt… Manipulation må komme af en ‘mani’ for at ‘pule’, dét er da i det mindste logik. Og er det ikke logik, ja så skal jeg nok gøre det til det… Hvor er det hele let på sådan en vidunderlig dag. Mmmm… Virkelig at strække sig og mærke solen på hele kroppen. Sådan en varme giver et overskud af energi. Det er med at suge til sig mens den er der. Oplagre til de sløve dage. De røvsure dage hvor jeg næsten ikke kan røre mig. Endda håbe ikke at blive hapset; svært at gøre modstand når hele systemet er sat på standby. Frygtelige uger næsten i dvale, bevidst om skrøbelighed. Den ængstelige venten på solen og varmen… Som er det hele værd! Frem og ud og flintre rundt, så ingen kan føle sig sikker. Dét er en vidunderlig dag! Jeg indsnuser dybt; med sanser og lemmer ingen andre kan hamle op med. Alt og alle er et nemt bytte. Det er bare at vælge og vrage. Og hva’ fanden gør en fra eller til. På sådan en vidunderlig dag.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: