FLUEN DER VILLE!

Jeg var aldrig en ordinær gennemsnitlig flue. Lige fra barn- og ungdom, skilte jeg mig ud fra sværmen. Hvad sværmen opfattede som besynderlige vanartede vingeslag og forvirret formålsløs svirren rundt, var blot udtryk for min første fast besluttede vilje til at være anderledes. Ikke bare anderledes, nej. Anderledes er så nemt, tit tilfældigt og ofte bare trist. Men at være noget specielt; noget MERE end den almindelige flue. Så den tid, hvor de fleste er optaget af at finde ud af hvilken art de er; om de er døgnfluer, spyfluer, vårfluer, fiskefluer, eller en af de mange andre, var jeg allerede igang med at tænke stort. Ud af sværmen, som man siger. Og større endnu. Som ung udskilte jeg mig hurtigt fra flokken, eller den udskilte mig. Det ene eller andet; det var ligegyldigt. Dén havde jeg allerede opfanget gennem den almindelige summen: Hvad der var vigtigt og hvad der var ligegyldigt, var det afgørende. Alt andet kom i anden række. Alt andet kunne for min skyld blive hapset af en hurtig frøtunge eller ryge i næbbet på en af de altid sultne fugle. Jeg havde min egen sult; en glubende men målrettet sult, og var fast besluttet på at fylde mig til bristepunktet. Uanset hvad der måtte sluges undervejs, uanset hvad jeg måtte sætte min tragtformede mund til at suge i mig. Jeg ville ende så bemærkelsesværdig, at jeg kunne hæve mig højt over de andre. Som var jeg en guldsmed eller en sommerfugl. For at vise hvad en flue kan, hvis den virkelig VIL! Jeg havde stort set kun foragt over for de fleste af min generation; de levede jo blot som almindelige gennemsnitlige fluer! Om det så var døgnfluer der blot trak på vingerne over deres korte liv, vårfluers fatalistiske hurtige falmen, tordenfluers afhængighed af vejret, spyfluers affinden sig med at bruge livet på at lede efter lort og døde ting, eller fiskefluens manglende protest over at være skabt af små kulørte tråde under et forstørrelsesglas; ikke engang rigtig eksisterende. Blot en omhyggelig konstruktion. Beregnet til at blive brugt i verdener langt over fluers bevidsthed. Men hva’, som ikke-eksisterende vidste de jo ikke engang at de ikke eksisterede. Og alle de andre; fluer hvis art jeg ikke engang kendte navnet på. Fremmede fluer fra andre flokke og ikke mindst andre slags fluer med deres anderledes flokke. Det kunne jeg ikke bruge tid på. Jeg var forlængst begyndt at opdele min brug af tid. Der var spild af tid. Ganske enkelt og ubrugeligt og irriterende udbredt. Og så var der den tid, der bragte mig nærmere. Tættere på mine ædle mål og storslåede ambitioner. Og at bruge tid på fremmede arter og fjerne slægtninge, ja det var bare udelukket. De måtte være anderledes for dem selv; sålænge de ikke kom i vejen for MIN personlige væren anderledes! Min VÆREN noget andet og meget mere end bare væren! Det kunne ikke undgå at påvirke mit sociale liv, eller rettere, jeg fulgte jo min skarpt definerede vej hvor der ikke var megen plads til andre. Selv ikke en lille såkaldt ølflue, kunne klemme sig ind. Den blev hurtigt en af pletterne på forruden. Også selvom den prøvede at hænge fredeligt i vejkanten; en lille korrigering med rettet og én mindre på vejen. Min vej! Ja, jeg kunne allerede sige “min vej”. Jeg var langt fra mine mål og ambitioner, men var allerede et NAVN! Og ikke bare en tilfældig flue. Jeg VAR noget! Andet og mere end de andre fluer. Det var blevet en fryd at folde vingerne ud og lette; det blev jo bemærket! Hver ny summen fra mig blev ikke bare hørt, men ligefrem applauderet, hvis ikke direkte beundret og rost. Jeg var afgjort godt på vej. Iøvrigt måtte jeg jo, med glæde og uanset konsekvenser, hæve mine mål og gøre mine ambitioner større. Og konsekvenserne var alligevel blot kortvarige. Vinduesviskere og et hurtigt sprøjt eller to gjorde udsynet effektivt fremadrettet. Hastighed var på mange måder blevet målestokken. Ikke bare alt det store jeg kunne og ville nå. Men en udsplattet sværm af insekter, om det så måske var fluer, blev visket væk før jeg kunne nå at genkende nogen. Det var kun enkelte gange en summen, der næsten blev til en knurren, lød et sted bag mig. Selvfølgelig vidste jeg, at ikke alle var lige begejstrede for min insisterende målrettehed. Men målet helliger midlet, og selvom nogle opfatter det som et halvnegativt begreb, er jeg kommet alt for langt til at tage mig af det. Desuden kommer de få protesterende lyde fra insekter, der enten er misundelige, hvad de da også har grund til, eller fra ligegyldige middelmådigheder hvis lyde intet betyder: Foragtelige fluer der aldrig er blevet til noget. Og sikkert aldrig vil opnå andet end at dø. Ganske ordinært. Uden nogen sinde at have været andet end en flue. Nogle af dem, tabere fra start til slut, vil endda dø tilfredse. Uden at have gjort andet end at leve! Jeg sætter migselv i højeste gear; mine vinger æder kilometer efter kilometer. Jeg passerer start hurtigere og hurtigere, og indkasserer hver eneste gang. Inertien accelererer; har overtaget. Jeg har overtaget; overlegent. Enten i form af anerkendelse eller omtale; jeg er på højden af min egen himmel, en lysende stjerne hævet over en svimmel flok. Kan jeg nå højere? Min rasen rundt om den lille verden jeg kommer fra, er nu så hurtig at jeg er lige på kanten. Til at tyngdekraften ikke kan fastholde mig, og jeg slynges ud af kredsløbet. Mod det tomme rum og selv en flue som mig har brug for ilt. Men sætter jeg farten ned, risikerer jeg at falde mod overfladen. Og brænde op undervejs, som en komet eller et stjerneskud. Jeg må koncentrere mig helt og aldeles om at holde den præcise hastighed, der får mig til at kredse som andre satellitter. Mange kilometer i sekundet! Ikke summende eller svirrende, men susende. Selv med mange øjne og mange ben, kan jeg mærke at det ikke kan vare ved. Mine vinger har båret mig længere end nogen anden flue, men det kan også mærkes. Og det begynder at prikke i mine følehorn; de vil ende med at være helt lamme. Ikke at de har været brugt meget, men en flue uden følehorn er nu engang ikke perfekt. Det er småting! Jeg BLEV jo så meget mere end nogen anden flue! Jeg blev, i det mindste for nogle, et NAVN! Og hvilken flue har ellers opnået det? Nej vel? Jeg blev så meget mere end de fluer der bare fødes og dør. KUNNE jeg have nået mere? Er det MULIGT for en flue at opnå mere end mig? Hvis, HVIS nogen kunne, ja så skulle det have været mig selv. MÅSKE kunne jeg have gjort noget, bare NOGET, anderledes? Nej, jeg må være tilfreds. Jeg mister balancen; gyroskopet splintres. Den ene vinge rives af, jeg må være i fald mod atmosfæren, jeg kan også mærke mine ben begynde at gløde, og min tragtformede mund slår ud i flammer. Når jeg lige at tænke, at jeg ikke kan tænke. Så nu, om mindre end et sekund, er min storhed væk. Fordampet. Brændt og glemt. Men jeg VAR noget! Jeg VAR! Jeg når næsten lige at både grine og græde. Og som man tænder en tændstik, hvis man altså ikke er en flue, futter min krop af. Nu er jeg nærmest som en ildflue. Men kun nogle øjeblikke. At jeg er en anderledes ildflue, er allerede ligegyldigt. Jeg ved det slet ikke; lige så lidt som at jeg VAR noget. At den lille forkullede smådims, der pikkes op af en solsort næste morgen, engang virkelig VAR noget; var MERE end en flue, den viden er væk. Måske var der, natten før jeg røg i solsortens fordøjelse, et andet væsen der tænkte; “Det var da hurtigt den brændte ud. Nå, men godt der er en hel flok. Nej hvor er der mange! Og hvor er de dog smukke. Ja, jeg må hellere… Hej unger, kom og kig, haven er fyldt med ildfluer iaften. Arh, kom nu! Fjernsyn er der sgu altid, men ikke ildfluer! Kom så; man ved aldrig hvor længe de er der! Der var en underlig en, den dumpede lige ned som om den kom fra rummet. Haha; det er for pokker bare fluer. Man ka’ sgu ikke se forskel. Men ildfluer er nu flotte. Gad vide hvad de laver om dagen… Nå, kom nu unger!”

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: