112.

Lørdagsnatten i ghettoen er stort set tavs.
Lørdagsnatten i ghettoen er stort set mørk.
Hvinende flokke af overdrevent potente gummiafbrændere pisser territorier af, men det er ok, de cirkler efter bytte udefra.
Og generer kun som forveksling med en venten,
der både er vantro, mistro, og bønner
til de guder der ikke er plads til
for tavsheden og mørket,
hvor bønner ville have frit spil hvis ikke
det var mindst fire minutter siden nu.
Hvor fire minutter er den længste tid
der nogen sinde har eksisteret i verden.
Blodskudte og flakkende øjne tæller tiden ned; anspændtheden vokser til kramper, arme og ben flagrer ukontrolleret, og hjernen bliver til ører der bliver mere og mere desperate,
men stadig, efter syv minutter,
er ghettonatten tavs.
Og stort set mørk.
Som hjernen hvor større og større områder
mørklægges, og bliver så store at kraniet trues med at sprænges; alt er ved at sprænges; hele kroppen er
som en slimet inficeret ballon
der kan eksplodere
eller implodere; forskellen på ingen luft og ingen luft er ingen luft og der ER ikke mere
om et sekund hvis ikke snart tavsheden og mørket brydes af andet end de cirklende gummiafbrændere.
Og i hvad der måske er sidste vejrtrækning, eller næstsidste men om sekunder som lungerne fyldes af den rallende stilhed og det kvælende mørke,
ER gulv blevet loft og vægge blevet kradset til blods, indbildningen er dobbelt;
der er ikke mere luft i denne verden
samtidig med at fjerne sirener lokker med håb, men hvad er indbildning og hvad er,
efter ni minutter
Endelig resultatet af opringningen, der overlegent overdøver gummiafbrændere, og lige før mørket og tavsheden bliver permanent,
og lungerne klasket ned på loftet og ud over ghettoen,
overgiver jeg mig.
Og lader min revnede krop blive samlet op af læge og ambulance, og det tog nok kun 10 minutter, men aldrig før
har 10 minutter gjort mig så taknemmelig!
Sirener og blå blink er ikke indbildning,
men præcis hvad der skulle til
for at lade mørket sænke sig med sindsro:
Bevidst og barmhjertigt og midlertidigt.
For at lade stilheden være velsignet,
bevidst, barmhjertigt, midlertidigt.
Næste morgen er en genfødsel.
Med kun en svag rest af gummiafbrændt
mørke og
lys istedet for kradsen i cirkler og
neglerester i tapetet.
På gulvet der atter er vægge og
fri for indvolde og flagrende lemmer i panik.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: