Arkiv

Monthly Archives: april 2015

KLOAKRENS

Tid er penge, gammel kliché og vrøvl i dén grad sin vægt værd i støv af den tungeste slags, de usynlige lag på lag beskyttet af overbevisning og betydelig vejvisning udenom kloakering, et skarpt øje holdes frem stadig og altid fastgjort til navlestrenge med rødder der betænkes med ofre, frivillige i en kø der ikke kan dø, kun visne hvis ikke den var af stålsat vilje og velfriserede stiklinger til forveksling ligner roser, men ris er hvad der gives, med navn skal land bygges og rør lægges ind i hjerner som var det tilladt; ord bruges med men mest om foragt for de benægtede rundsave og den overordnede plan for hindring af fremmedlegemer, her i huset smiler vi om kap med hinanden, og gaver gives med respektfuld undren ned til mindste ligegyldighed, hvor støvet stolt viser sine renskrubbede rødder, alt andet tilhører blokering af tilfældighed som den direkte rutchebane i en spiral ned til de unævnelige rør med skummet slam, uanstændighed med raseri i et episk slag så selv blomsterbed og køkkenhave vender om og finder tilbage til sine frø, og tid kan vejes for og frem men ord er spild af tid, både ord og tid bør være forudbestemt og bestemt som rationelle tidsbesparende forkortelser, tid skal bruges taktisk og strategisk med overblik og beslutninger taget af livstidsspecialister der ved hvad de vil at andre skal gøre, fornuftigt fremsyn som ugentligt storkøb inkl benzin kan betale sig, gennemgang af kassebon en selvfølge, sparet nok til at spilde en bestseller oveni den fyldte pansrede indkøbsvogn, nogle har nu engang næse for et godt køb og dén fordel er netop en fordel, og fordele er noget man tænker sig til fordi man nu engang primært bruger tankerne på det, og det er hvad det drejer sig om, som ord der betaler sig, og hvor der er sparet har man tjent de herrer der fremviste vejen frem, udenom i tavshed forbikørt spild i skjulte kloakløb i hjernekisten, sammenlignet med synet af den glatte overhalingsbane der så tåkrummende ikke blev benyttet, man ligger som man har redt, det blev demonstreret hvordan med pensionsopsparing i de knivskarpe folder der aldrig skulle foldes ud samme stilling forberedt seng uden et ord plukket fra tilbudskataloget fra den første tremmeseng til den genetisk manipulerede gentagelse med rædselsbilleder af punkterede luftmadrasser og et leje som for en fakir af sylespidse ord uden pas eller bare utilpasset. Og det hele var intet værd og slamsugeren anes som en dyster forudsagt selvopfyldende profetis profil i horisonten, den horisont bag hvilken motorvejen fortsætter forudsigeligt trygt endda skærende gennem landskabet af kommende generationer med udsigt til acceleration og overhalinger i en tidlig alder der aldrig kom, og så er det hele tabt på gulvet som et kostbart Legoland af sand oversvømmet af vand, slukøret med hængepartier tilbage til udgangspunktet hvod de vigtige valg blev fravalgt så modstridende selvmodsigende mod alle odds og generationers visdom, så forkert så pinlig tavshed knap kan skjule spildte ord modsat bestselleren der trøstelæses fuldt bevidst om at have betalt sig selv, sparet er tjent og slamsugeren arbejder ikke på timebasis men efter antal af spildt tid der er et ord på vej mod udløbet, sin vægt værd i støv, uden at det er hvad alt bliver til, bliver til en tanke, fejl der i bestemt lys synes skæbnesvangert til forveksling bare ord fra småtingsafdelingen; der blev sagt småtingsafdelingen. Så er dét afgjort. Småtingsafdelingen. Og der er ikke mere at snakke om!

%d bloggers like this: