MURSTENSMANIFEST.

MURSTEN

Jeg har en mursten!

Jaja; det er der andre der har, og mange bor endda i huse lavet af mursten, eller arbejder i murstensbygninger, måske med at lave flere mursten eller tegne flere huse der skal bruges mursten til, andre bruger dem til at kaste med, hvis der ikke lige er en brosten, enkelte har også brugt mursten til at give andre kraniebrud, men det er nu sjældent, heldigvis, mens andre igen bare har en lige til at putte i lommen; det er sådan en dejlig følelse. En mursten i en lomme. Hvis man ikke lige har andet at putte i. Og der er byggepladser og byggemarkeder og fabrikker med hele vognlæs af mursten der køres ud i verden, så selv landeveje og motorveje har mursten i bevægelse, og skibe læsser og losser dem; der er altid mursten i massevis. Der er virkelig mange mursten, sådan rundt omkring.

Men ingen af dem er som min mursten!

Dén er nemlig enestående. Ikke kun fordi det er min, selv om det også betyder noget: Den kan ikke tilhøre andre end mig, så mister den sin form eller bliver ligefrem til noget andet end en mursten. Noget lommefnuller eller et betonelement. Min mursten er som ingen andre, heller ikke andre mursten.

Min murstens form er perfekt. Selv om den kan ligne enhver anden mursten, hvis den og jeg vil, faktisk til forveksling, er der ikke et sekunds tvivl. Min mursten ER præcis dén form der gør den til netop min og kun min unikke mursten.

Og indeni! Altså! Dér viser min mursten virkelig hvor fantastisk den er. Indholdet i min mursten er så fyldt med store og små genialiteter, at man næsten skulle tro det var løgn. Den indeholder så meget og så forskelligt, at det ikke kunne passe hvis ikke det netop passer. Man kunne med god grund være skeptisk, og tænke sit, hvis ikke lige netop at være skeptisk og tænke sit ikke også var inde i min mursten. Det er da imponerende!

Min mursten er ganske enkelt en fuldendt genstand.

Det er så heller ikke helt sandt. Murstenen ER der, så sikkert som amen i kirken eller et lignende udsagn der skal garantere noget med guddommelig sikkerhed. Den eksisterer! Ligesom en gud, eller en ateists sikre overbevisning. Den er bare ikke helt blevet til en fuldt færdig voksen mursten endnu. Det er tæt på! Men… Der mangler en smule, før enhver kan tage og føle på den og beundre den i al dens strålende glans. Modsat normale mursten, er min nemlig strålende, grænsende til blændende. Når altså lige det sidste manglende har gjort den komplet. Lige nu er den, lidt som den hellige treenighed bare for at tage et helt tilfældigt eksempel, cirkulerende et sted mellem en computers harddisk, en murstenmagers hjerne, -og en bunke blanke A4-ark. Hvor den gerne skulle ende; flunkende ny og færdigformet. (Eller i et USB-stick eller på et memorycard eller i en firmaejet binær sky. Eller hvordan sådan en færdig mursten vil vise sig i denne digitale tidsalder). Papir er nu stadig ret godt, nemmere at forme en mursten med og på, end en digital sky. Nå, men det vil vise sig, eller rettere, det vil murstenen afgøre. Og som noget med kvantefysik og partikler og bølger, er min mursten både en række bestemte steder mellem de tre punkter, og samtidig alle steder på én gang. Godt klaret af en mursten… Min mursten har det fint med sådan noget teoretisk fysik, hvor man kan få næsten hvad som helst til at være sandt. Eller ikke, alt efter behov. Min mursten kalder sig, måske en smule for smart, for en meta-mursten. Jeg er ikke engang sikker på at den selv ved hvad det betyder. Den synes vist bare at det lyder tjekket. Min mursten ER ret tjekket. Når den altså er helt færdig.

Og min mursten skal være færdig d.14/10 år 2016! Ihvertfald så færdig, at murstensmageren kan vaske sine hænder, børste alt murstensstøvet af sig, pille de sidste små ujævnheder af eller lige udglatte en næsten usynlig ujævnhed. Og med tilfredshed sige “Sådan skal dén være! Så er dén mursten så god som den kan blive! Hvis nogen synes der er fejl eller underlige huller inden i, eller at overfladen ikke ligner en almindelig mursten… Ja så er det sgu fordi det er meningen! MIN mursten!”

OG så er det at alle indvendingerne kan komme, altså allerede nu. Såmænd også fra murstensmageren selv. ‘Jaja, det har han sagt så tit og hvad er det blevet til og er det ikke lidt arrogant og selvovervurderende og hvad er det blevet til hidtil ikke meget vel og bare det at han kalder sig murstensmager er det ikke lidt for meget og det er er jo ikke just fordi han har en stabel af andre færdige mursten og det er da højst blevet til småsten og tilfældige nogle gange heldige små bunker støv fra en rigtig byggeplads og HAR han overhovedet det der skal til? For at skabe en ÆGTE mursten?

Murstensmageren er ligeglad. Han véd hvor meget indhold han allerede har. Og formen er egentlig det der skal arbejdes på. De præcise mål og overfladens sammensætning, så den ikke bare ser rigtig ud, men så det hele hænger sammen, også inde i kernen og så strukturen omfatter og medtager hver eneste lille bid af indholdet. Som selvfølgelig skal være gennemarbejdet og igennem alle sorteringsprocesser. Intet er tilfældigt, ikke et mikrogram, og hvis det ser sådan ud, ja så er det meningen. Det gode gamle evindelige men afgørende begreb: Form og indhold.

Færdig d.14/10 2016… Så er der allerede gået næsten en uge af den udmålte tid. Murstensmageren får godtnok travlt! Jo, han HAR vist det der skal til for at støbe sin mursten; indhold er der nok endda for meget af. Det er jo ikke en kampesten han vil lave… Men den perfekte mursten. Der skal køres en del indhold på lossepladsen, til miljøvenlig sortering selvfølgelig, for at murstenen overhovedet kan rumme det væsentlige. Heldigt at mursten KAN variere lidt i størrelse; forhold mellem højde, længde og bredde…

Der er også den lille detalje, at murstensskaberen ganske enkelt ikke KAN arbejde på fuld tid. Han har kun nogle timer dagligt, nogle dage næsten ikke engang én sølle time, andre dage heldigvis noget der minder om flexjob, fire timer eller endda mere. Men det ER generende. Omvendt tænker murstensmageren, at så bliver der da ikke arbejdet sjusket og alt for hastigt; ikke nogle forhastede genveje eller løsninger der ikke er holdbare i længden. Sådan håber han det vil blive. Sådan kan han allerede mærke det er.

Han håber bare det bliver ved på den måde.

Det kommer også til at betyde en del for hans omverden. Det betyder allerede en hel del; nogle gange alt for meget. Og det vil ikke blive bedre eller nemmere i løbet af det udmålte år.

Murstensmageren er tvunget til at prioritere. Der VIL blive mindre tid til alt andet. Også til ting han ellers gerne ville. Og en direkte følge er også, at hvis nogen vil murstensmageren noget, ja så må de komme til ham. Han har ganske enkelt hverken tid eller overskud til at gå ret meget ud i verden. Ikke engang for at høre på andre murstensmagere, hvad han ellers sætter stor pris på. Det kommer til at være ganske få gange i løbet af året. For de fleste vil det virke som om murstensmageren nærmest er forsvundet. Eller er blevet usynlig. Og alt det med sociale medier (som i dette tilfælde), vil være langt nede på listen over prioriteringer. Nogle vil nok endda, murstensmageren såmænd også, synes at han er blevet lidt af en særling; en eneboer uden megen kontakt med omverdenen…

Men hvis det er prisen, betaler han den!

For at skabe den unikke mursten. Også selv om det bliver for nedsat kraft. Der VIL ikke være meget andet end dén mursten det næste år. Sådan er det bare… Selv de ture sydpå, murstensskaberen plejer at tage mindst en gang om året, bliver lagt på hylden. Sammen med næsten alt andet.

Til gengæld vil murstensskaberen, (GAD vide hvem det er…), blive umådeligt og umåleligt glad for to ting:

Denne i cyberspace knap eksisterende blog ‘mantelsmursten(roman, jaja!)’ vil for alvor leve op til sit navn: Det VIL blive fra, om, tvivl, gennembrud, ned- og sammenbrud, brudstykker, ‘Aha!’er og spekulationer vedrørende næsten kun murstenen:

Han vil blive MEGET glad for kritik, råd og vejledning… Hvadsomhelst!

Også selvom han, til sin egen ærgrelse, ikke kan tilbyde at give noget igen. Andet end taknemmelighed. Men det er nu heller ikke det værste at få…

Den anden ting, der har været strejfet, er at murstensskaberen næsten vil forsvinde: Både i den virkelige verden, og på de efterhånden lige så livsvigtige og -visende sociale medier. Der bliver ikke overskud til Fb, LinkedIn, Instagram, Snapchat, Twitter, Google+ og hvad de ellers hedder. Beklager, men sådan er det:

Murstenen ER vigtigere!

Men murstensmageren vil blive MEGET glad hvis han, på trods og alligevel, ikke bliver helt glemt: Han bor jo ikke længere væk end Viby, Højbjerg, Risskov, etc. Det har bare et mindre pænt navn. Derudover ER telefonen opfundet; de snart forældede sms’er og opkald er også af værdi.

Igen; murstensmageren vil nok ikke selv være så god til det; at besøge og bruge telefon; han har travlt med sin mursten, men ikke mere end at han meget gerne vil forstyrres! Belønningen er, igen, taknemmelighed. Og som sagt…

MURSTENEN SKAL EKSISTERE OM ET ÅR!

Risikoen for at den ellers aldrig bliver til noget, er for stor…

Men hvad skal den hedde?!?!?

(Overgang til kommende (mega-)samling af arbejdstitler…)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: