…OG HASTIGT HJEM, HURTIG SLUTNING.

kakerlak

[Fakta: Evt tilføjelse til historie der vil blive bragt i Reflex,
-skrevet i forbindelse m ‘Atlas over Århus’ / ‘365tekster’ på Gellerup bibliotek lørdag d.31/10…]

Jeg undslap mirakuløst det ordsprængte bibliotek, der med sin ekstreme massefylde allerede var ved at tvinge kloden ud af sin bane. Hvilken lettelse! At komme helskindet ud fra bygningen, hvor sætningerne piskede vildt rundt i luften, og de enkelte bogstaver hvinede som kugler om ørene på mig. De stakler der ikke nåede ud… Allerede gnavet ind til skelettet af ord med flænsende tænder. Dér var jeg heldig! Kun nogle få skrammer af bastante titler der havde prøvet at spærre udgangen. Pyha! Nu kun Helhedsplanens mångeårige smadring af den min i forvejen smadrede bydel. Aldeles hjemligt. Hurtigt ind i min opgang, og klar, med et lille suk, til mine 41 m2 med altaner til endimensionale mennesker. Som jeg iøvrigt for længst havde opgivet at benytte; det grønne område med træer og fugle var forlængst overtaget af store maskiners fræsen enhver udsigt til en mudret byggegrund. Paradis, inklusive en bilvej, måtte vente en 5-10 år. En ligegyldig tidshorisont; til den tid ville jeg og min slags slet ikke kunne betale for de sølle 41 m2. Alt i demokratiets blåstemplede navn, så skidt med det store mindretal. Det var jo også sådan nogle som os, der overhovedet brugte biblioteket. Denne dag med ret så katastrofale konsekvenser. Sådan er det med ord; man ved aldrig hvor man har dem. Da jeg låste mig ind, kom jeg i tanke om hvad naboen havde fortalt et par dage før. Og blev en smule bekymret. Spørgsmålet “om jeg også havde kakerlakker”, sad i mit baghovede. Jeg ønskede bestemt ikke besøg af dem, og snakkede desuden ikke kakerlaksk. Men den kakerlak der mødte mig da jeg trådte ind, snakkede gellerupsk. Det var nu ikke just beroligende. Specielt ikke da den var på størrelse med en mindre gravko. Som dem der kravlede frem og tilbage neden for mine vinduer. Jeg bryder mig ikke om kryb, men denne kakerlak var ikke kryb. Når et insekt er mere end dobbelt så stort som digselv, tiltaler man det ihvertfald ikke som ‘kryb’! Jeg nåede næsten ikke at blive vanvittigt bange, kun lidt tissen i bukserne, før mega-lakken gav mig en direkte ordre med truende følehorn op i ansigtet på mig: “Du lægger bare alle nøgler på bordet, og det skal være nu, og så smutter du, og du har aldrig boet her. Fatter du det, eller ska’ du ha’ det snittet ud i pap med disse?” Den prikkede til mig med et par af sine behårede kæmpeben, så jeg halvt vaklede halvt blev skubbet tilbage mod opgangen. “Vi gider ikke ha’ sådan noget småkravl i vores bolig, så fuck af, og det kan kun gå for langsomt. Skrid, før vi er nødt til at hælde dig ud.” Og det var virkelig et ‘vi’ med vægt bag: På vej væltende og kravlende ud, så jeg dens venner. De fyldte de 41m2 så mure og vinduer var ved at sprænges. Der var næsten ingen luft, kun kakerlak. En af dem sad endda på mit toilet med åben dør. Af nødvendighed; den fyldte hele badeværelset så døren hang skævt på hængslerne. “Hva’ fanden glor du på, er du pervers eller hva’?” Komplet uden hjerne kravlede jeg ned ad de svimlende høje trin, pilede ud under opgangsdøren, og zigzaggede over og under gangbroen, skrækslagen over den fri luft, ind under den nærmeste sten.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: