Om Løves / HvadderIKKEblevoplæst…

pulemand-med-pissehue

Min ven Daniel, om jul og december

Dele af oplæst på Løves 14/12-16.

Grundet de mange og gode oplæsere, blev der kun tid til ca ½-delen; endda lidt mindre.

Her er resten…

TEKST SKREVET TIL OPLÆSNING!

“Jeg ved ikke om der er nogle få der har opdaget, at jeg er begyndt at pille ved mig selv”… (Ho ho hæ hæ tihihøøø)

“Hov, det kom helt forkert ud…” (Ho ho etc…)

Forklaring:

Eftersom jeg fortæller Daniel, kan jeg tillade mig at fremstille ham lidt alternativt. Ok; MEGET alternativt. I dette tilfælde faktisk 100% fejlagtigt. Erstat navnet ‘Daniel’ med hvem der måtte være passende… Ligesom jeg, på et tidspunkt når Daniel kigger dette igennem, må undskylde og indsætte en fuldt fiktiv karakter. Daniel ER ikke som følger, og som publikken måtte lide under at høre på:

—————————————–

Min ven Daniel er noget af en sær snegl.

Ikke at han slimer rundt med et hus på ryggen, men han kan være U!…li…de…li..g…t* sløv, når det passer ham og det gør det ofte om ikke altid. Ok så, altid! Og noget af et bløddyr kan han osse være. Egentlig osse lidt slimet, til tider. Heldigvis mest på sådan en hygge-slimet måde, sjældent adr-bvadr-slimet. Mest sådan neutralt slimet. Klam uden at være helt kvalm. Det klæbrige spor han trækker efter sig, er godtnok bredt som en motorvej, lunkent som opkast, for nu at tage en tilfældig sammenligning, ætsende ved berøring. Men set med positive briller, -utroligt forresten som os med briller véd hvor nemt det er at glemme dem alle mulige steder, specielt de positive… Nå. Men. Med sådan nogle briller, er det sjældent svært at få fat i ham. Det er bare at følge de spor han efterlader. ‘De’, fordi han, specielt omkring december og jul, efterlader meget mere end det ene centimetertykke halvt gennemsigtige lag, der lissom slasker af ham i en slags fortsat bølge for hver gang han bevæger sig; lidt som når man brækker sig pr refleks, selvom maven forlængst er tom; dén slags vedblivende bevægelse, for nu igen at tage en tilfældig sammenligning. Nu ER han jo osse min… ven!, så måske jeg stiller ham i et lidt bedre lys end han fortjener. Tværer vaseline på linsen… Eller propper det i øjnene og alle andre kropsåbninger, fordi… Nå, senere. Måske ER han en ulækker slimet kvalm særling! JaJaDA! Så har jeg altså sådan en ven! Men hvem har ikke det??? Ja jeg spørger bare! OG! Lad os meget hurtigt vedtage, at det intet siger om MIG! Så det krabler vi hastigt hen over: Sådan! Det er jul, snart! Og det er december! -Og det er ham Daniel:

På den ene side hader han alt ved det. Tramper ethvert nisselandskab og kryyybe-spil til pindebrænde, som han så bruger som tandstikkere, ørevatpinde, og til at grave i næsen: Han ER ret så sur og tvær fra d.1. til d.31.

På den anden side… Er han sur og tvær hele året, faktisk endda lidt mere i januar og februar. Og forresten også i marts, april. Ja vel egentlig osse maj. Og uha, juni-juli! Og nu jeg tænker over det osse august september… Jooo… Men oktober og november!… Njaej, der er han ikke SUR og tvær, men giver den en drejning, og er mere TVÆR og sur! Og jo; der ER forskel når det gælder Daniel. Ham min ven. Daniel nyggehygger med kravlenisser og hængeengle, altså ikke hængte engle, (ikke endnu da); SÅ intimt at… At, -lad os kalde det hjertevarmt. Varmt kan det blive… Når han kærtegner de små nuttede buttede og tihi-sætter dem i positioner med lidt savl i mundvigen, så det… Men han går ALDRIG over grænsen! De få episoder med levende nuttede buttede… Der var intet der kunne bevises, og aldrig éen tiltale!

Selve juleaften, og selv om alle andre for længst er kommet over det stadie, er han stadig på Rune Kiddes PULEaften og PISSEhuer; men lige når det gælder Daniel er det måske passende eller pissende eller pulende nok; idet han altid insisterer på at pisse i huen når han er julevinet og gløgget nok, og når han ser en julebuk lyser han op som det juletræ han næsten altid har held til at få futtet af: Identifikationen er omgående og total: SÅ skal der pules! Så der skal spules et helt år. For at fjerne pletterne fra hans frejdige julepuleri. Og hans pissehue, fyldt med en skvulpende mange liters blanding af såkaldte kropsvæsker plus fækalier, skal bortfjernes af samme slags mennesker der tager sig af opløste lig og den slags.

Samtidig er Daniel SÅ begejstret for selve juleaften, og insisterer altid på alle vers af alle salmer og sange, som han skånselsløst skråler med på, så de små i angst spørger forældrene om de ikke nok må komme tidligt i seng, mens Daniels nodeforagtende hvinen og brølen får juletræet til at trække sig tilbage til førtidspension så al pynten ligger tilbage, jamrende over en skæbne værre end døden… Ja faktisk er det Daniels julekakafoniske kradsen på Grundtvig med flere, der har fået registreret de første troværdige vidner på fænomenet “Julepynts bevidste selvmord”.

Daniel hader risengrød og a la-lal. Skulle nogle have glemt dét, og bare for god ordens skyld, brækker han sig med nogle års mellemrum mavetømmende voldsomt ud i hele gryden eller skålen, og glemmer ikke kirsebærsovsen der lige får det sidste knæk dybt nedefra med mavesyre og lidt tarmindhold. Daniel ER grundig! Så alle er vant til og husker, at han må nøjes med en minimal mængde, en teskefuld, og selvfølgelig levne det meste af dét. MEN! Er der ingen mandel i den portion der fysisk knap KAN indeholde en lille mandel, ja så er fanden eller Daniel løs. Hans ansigt går fra grådig forventning om gevinst til en mørknen hvor samling af satans små lejesvende kan høres og mærkes som en kold hvæsende vind. Der flår julehjerternes fletteri op i forkullede strimler. Daniel har aldrig overvundet det traume der ramte ham i præ-puberteten. At far og mor pludselig ikke var garant for en anbragt mandel. Nogle vil nok sige, at Daniel ER et omvandrende præ-pubertets-traume. Nå, men mens de andre frygtsomt spiser deres risengrød og håber inderligt IKKE at få mandlen, sidder Daniel et ansigt bygget af små væsner fra helvede og venter. Før eller siden er der en der ikke kan skjule mandlen. Daniels mundvige trækkes ned i fodhøjde. Ned til hans klove. Og den stakkels vinder vælger ofte en af de i forvejen uddelte cyanid-piller. Hvilket så går ud over de tilbageværende, men de forstår udmærket valget af selvmords-pillen fremfor Daniels hævn over den ulyksalige vinder af mandelgaven. Som han så selvfølgelig får overdraget. Og ikke engang gider pakke op, men bare slynger hen i det flere kvadratmeter store hjørne han tydeligt har markeret: “Daniels Gaver; Adgang Forbudt!” og “Livsfare!” og lignende, ovenpå pigtråden og det strømførende hegn. Daniel tager det med at (blive) GIVEt gaver meget seriøst!

“Hvornår skal vi pakke gaver op?” er det frygtede fra Daniel. NU skal juleaften stå sin prøve… “Og hvem skal dele ud; kommer julemanden med sin sæk?” er tillægsspørgsmålet der forhøjer indsatsen med de liv der er tilbage efter mad og sang og dans om træ har kostet sine ofre. Som regel ca halvdelen. Det store årlige mandefald klarer familien dels ved flittig reproduktion, ja faktisk får Daniel gang i ethvert pars sex-liv, men da det rent logisk ikke kan udfylde alle hullerne, noget Daniel iøvrigt også bruger julen til, huludfyldning, ja så lejes der skuespillere. Som så bliver til moster “Å Hva’ så” og onkel “Sgu da ligeglad!” i Daniels terminologi, hvis man kan bruge det begreb om hans noget specielle ordforråd.

Min… ven, jaja da Daniel er vild med at julen varer lige til Påske. Fordi han med vold og trusler har fået lavet en pakkekalender med tilsvarende forlængelse. Daniel plæderer ivrigt, ud fra et strengt kristent grundlag selvfølgelig, at enhver jul faktisk bør vare helt til den næste. Eller i det mindste til 1 december. Han er allerede i gang med at undersøge mulighederne for fremstilling af pakkekalender til 365 dage… Rettere to, idet der så vil være overlapning hver december, hvilket kun er rimeligt, så nær en religiøs højtid. Daniel kan, skal retfærdigvis siges, også godt glædes over at GIVE. Og han er ikke karrig eller sparsom når det gælder: Han giver gerne figner, ørefigner, kager, huskekager, hele heste, kindheste, lamper, endda et PAR! -Lige på, og flade, uhajo, osse; kølig kontant afregning… Altså giver han. Året rundt men det hober sig voldsomt op lige d.24.; SÅ skal der hamres buler… Væk.

Min… venDaniel LEVER skam efter de kristne værdier: Som næstens kærlighed. Dén ikke blot modtager han jublende jo mere konkret den udfolder og afklæder sig. Og er der mangel på næster, er han ikke bleg for at være missionær på mission i fx Thailand for at finde og om—vende den næste efter den næste, endda stor nok til ikke at skelne til køn eller alder. Og er der omkostninger, hvad der ofte er med Daniels metoder og dybdegående missioneren, ja så er han ikke bleg for et greb i egen lomme. Så længe den anden hånd har godt fat i noget den tredje kan fløjte afskyeligt uskyldigt falskt over… Men så kristent at det er gammeltestamentligt! Ihvertfald noget for noget!!!

Og med dyrene i både paradisets have og på Noahs Ark… Daniel har bidraget til nogle af de særeste undtagelser og anomalier fra Darwin… Til gengæld er traditionen med misfostre, bogstaveligt, ellers umulige krydsninger af arter, blevet genoptaget; “freaks” er nu igen på programmet. Også bogstaveligt, bare se på tv’s programmer…

MinVenDaniel er vild med pebernødder. Bare der er nok til at Forex kan veksle til Euro. HVIS der ikke er nok, er Daniel med på en del af det med “plyndring af træet”. Han tager sig så af nichen “sølvtøj, smykker og kontanter” i de stakkels ensomme hjem hvor der ingen er hjemme… Som en slags julens Robin Hood. (…Mmm…). Han har da ihvertfald hætte på for pokker! Og han tager fra de rige, ingen tvivl om det, hvis et hus ingen værdier har bliver det til alm hærgen og hær… nytårsløjer. Lige dét med så at give til de fattige…. Nåja det er han da selv! Og modsat alle de andre nassere, der er deres egen Ulykkes smed, har han sgu ikke tiltusket og fuppet sig til en pakke fra Kirkens Korshær; føj hvor ukristeligt og uhjulet!

Min…(ven)Daniel peaker når der skal leges “På loftet sidder nissen med sin jule…Grød er det”. DÉT skal bare køres i timevis; løbende i kæde gennem hele huset, også de mørke rum under kælderen og skjulte loftrum Daniel har konstrueret i julens… Ånd, lad os sige det. Og Daniel skal være den hidsige nissefar der farer op og jager efter de bange…(hrmh) rotter… Og han fanger den ene efter den anden, uden et øjeblik at slippe… Den store… Grødrørepind, ja det er! Hver voksen han fanger, målbevidst sættende ud af legen og ind i et låst rum, ved at han bliver ved til… De par der har børn holder hænderne for ørene og har forlængst bestilt plads på forskellige lukkede anstalter og behandlingshjem, ganske som juletraditionen foreskriver. Og Daniel-afviger… ikke fra hans tradiRitualer. Hver under 15, efter de voksne er uskadeliggjort, bundet med pyntelige muntre juleSTRIPS, hver under… helst 10 faktisk, utroligt så hurtigt nutidens børn kommer i puberteten, irriterende synes Daniel, dem under 10 får masser af godter og slikkepinde og kom nu søde nutteputtebasse, det er jo bare lissom sidste jul, nejnej du skal da ikke græde… klynke lidt, jo tak, og de der skrig som du godt ved far og mor ikke kan holde ud, ja sådan, og mærkerne og ridser og skrammer det får vi jo når vi leger og… Nå det var sgu hurtigt, men onkel Daniel har osse sparet op siden sidste jul, så… lad os se, ja dig! Arh kom nu, du er et år ældre, det er med at lege mens man kan! Og sørme jo, jeg kan igen, ja sådan… Og så lidt julegrøøøøød!!!

Min v… bekendte! Daniel, KAN fanges på det forkerte ben. (specielt hvis man river de 5 andre af!), og så står han som paralyseret, men kun hvis ingen ser ham. Så dette er blot hvisken i en krog, der ellers hænger klar med reb og det hele i loftet. Altså kun løsrevne ører. Så står han, Daniel, og ser underligt fortabt ud. Foran det strålende træ. Hans øjne vandrer ganske langsomt rundt inde mellem grenene. Dvæler ved de små detaljer i pynten. Lægger hovedet bare en lille smule på skrå. For at få en endnu smukkere vinkel på glimtet i noget pynt og de duftende grene omkring. Han kan finde på, når han er helt absolut sikker på at ingen ser det, at rette på en guirlande der egentlig hænger fint nok. Måske for at mærke den skinnende farve, måske for at føle den unikke vemod der samtidig er sød uden at være sukret. Og jo, hans øjne bliver ikke bare dybe og bløde. Der er faktisk en blank hinde over dem… Og en sørgmodighed der sender DET HELE tilbage til hans egen barndom. DET HELE, Daniel bliver barnet! Igen… Og ALT det andet, er pludselig vrøvl. Løgn. Og IKKE som Daniel er. MEN! Det ER kun når ingen ser ham… Og SÅ er det, at tanken om en altseende Gud kommer blafrende ned, og Daniels hvide uskyldighed går op i flammer sammen med jul og december og træet: Daniel ender som et brændende men stadig brølende skelet; kraniet, kæben klaprer de sidste ord som kugler af ild mod verden: JEG ELSKER DECEMBER OG JUL! HVORFOR GØR I IKKE? HVA? HVA? HVA? Hvorfor…. ikke… (…Knitren…)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: