Laurie. & ikke mere om “Om”…

sti

SOM… Det dog kan gå. (Kravle, løbe, og i stå… OG igang igen-igen)

Hun har listet rundt i skyggerne i over en måned. Vandret rundt i baglandet og ventet. Listet rundt er ikke helt korrekt. Laurie er en kvinde der ved hvad hun gør og vil, og ikke lægger skjul på det. Ikke en lusket lister. Listig, måske. Det vides ikke. Hun har dannet sig et overblik og besluttet sig til det rette tidspunkt. Det er så nu. Hun kom som følge af en næsten usandsynlig række tilfældigheder. Men da tilfældigheder er et begreb der dækker over alt muligt, også umuligt der bliver muligt, er der nok intet tilfældigt ved det. Andet end de tilfældigheder der kun er tilfældigheder isoleret set; samlet bliver det til logik, noget der må ske. Eller skal ske. Eller villes til at ske. Som tilfældigheder. Meget kan ske på rigtig mange måder, der alle kan være korrekte. Eller forkerte. Det er bare ord. Der giver mening eller ej. Måske senere? Laurie er ret ny i alt dette. Og nej; ingen definition på ‘alt dette’. Det ER bare alt dette, og så må enhver afgøre med sig selv hvad dét er. Der er ikke meget reel viden om hende. Hun kom ud af en bog. Før ud af skyggerne. Bogen var den med de mange måske-tilfældigheder. At hun lige var i dén på det tidspunkt. Men hun er en virkelig person. Så virkelig som man nu kan være i alt dette. Og udover alt dette, er hun også eksisterende, hvis alt dette ikke er det hele. Tilbage til lidt mere håndfast konkret, og mindre tanketåge. Hun har opholdt sig i udkanterne, bevæget sig stille men målbevidst i skyggerne. Mere i mørke og kunstigt lys end under åben himmel. Uden at hun dermed er lyssky. Sådan er der bare i baglandet. Måske er hun farlig. På én eller anden måde. Det vil vise sig. Og det kan vise sig på flere måder: Hun har en helt naturlig evne til at bevæge sig på flere forskellige planer, på samme tid. Hvor andre bøvler med at glide usikkert rundt på bare ét. Hun er virkelig, hun er fiktion, hun er virkelig fiktion, fiktivt virkelig, og det hele på en gang; Alle kombinationer. Det er igen bare ord. Men det skal understreges at selv om hun kom ud af en bog, er hun virkelig på den almindeligt anerkendte måde. Eksisterende som ægte menneske. Det er et mangetydigt og tvivlsomt udsagn, så det bliver stivet lidt af ved tilføjelsen: Det er hun OGSÅ. Der er iøvrigt også en lille risiko for at hun er død. Isåfald er det som død person, at hun har levet i baglandet, udkanten, i skyggerne, på de små stier, og nu træder frem. Hun er absolut et spændende bekendtskab. Den smule af hende der er kendt. Laurie er værd at holde øje med, men det skal hun nok selv sørge for at blive. Hun har allerede forvist både Janus og hans ven Daniel fra den store scene. Blidt men bestemt skubbet dem ud af rampelyset. Og der er ikke meget Janus og hans ven kan gøre. De sidder i krattet eller bag en busk og trykker sig, hvisker om planer der kan bringe dem ud af skyggerne og tilbage i den helt store projektørs lys. De aner slet ikke, at Laurie allerede har bestemt hvad de skal bruges til. Og at de kommer til at få præcis den betydning der passer til dem. Hvem der så afgør den slags. Laurie er ikke en halvgud eller altbestemmende, blot god til at forudse hvordan det ene og det andet og det hele KAN ske. Ligesom hun er blevet set i skyggerne i krattet og på de små stier med dårlig belysning, har hun selv set hvordan verden hænger sammen. Selvfølgelig kun den verden hun trådte ud i, fra bogen. Dén bog. Som også er vigtig, både for Laurie og for alt dette og det hele. Før det, før bogen, er hun et ubeskrevet blad i en anden verden. Med én enkelt og meget vigtig undtagelse. Der berettiger hele hendes eksistens. Altså i alt dette; det hele af det… Hvordan hun ser ud vides ikke, og hvis det lyder lidt underligt når nu hun er set i over en måned, rundt omkring på stierne i baglandet, ved kanterne, som en skygge i skyggerne, ja så er det bare sådan. At det lyder lidt underligt. Forklaring på dén selvmodsigelse er ikke nødvendig. Ikke endnu. Hun vil komme til at se ud, det er nok at vide. Hendes tid som baggrund i baggrunden er forbi. Hun kan slippe skyggerne, og selv skabe sin egen skygge. Laurie er kommet for at blive, efter en måneds tøven. Og faktisk kan det lige så godt være måneden der tøvede. Eller den bog hun lige skulle slippe forbindelsen til. Eller hvem der nu bestemmer den slags. Om hvem det er der tøver, når en person, nu altså Laurie, skal løftes frem fra det lidt dunkle og slørede til fuld strålen i forreste række. Om det så går ud over Janus, vennen Daniel, og hele deres ret store kreds af bekendte. Laurie har allerede vist sine evner. Hun sætter dem ind i hendes egen eksistens. Lader dem leve videre gennem sig selv. Det er ikke blot en storsindet gestus, det er absolut også til hendes egen fordel. De ved det ikke endnu, eller rettere: Ved ikke helt om de tør stole på hende. Det er der ikke rigtig nogen der ved. Om hun er til at stole på. Men hvem er det? Altså af hendes type, med så kortvarig en baggrund i baglandet, og så mange komplet ubeskrevne blade. Store hvide pletter fylder næsten hele hendes kort. Hvis hun var et kort, hvad hun ikke er. Og ikke kan kortlægges, hvis hun skal det, før de hvide pletter er udforsket. Det er noget af en balancegang, en vurdering. Hvem der end skal balancere og vurdere. Der er ret mange ubekendte “Hvem” i alt dette, det hele… Men Laurie ER værd at satse på. De tilfældigheder der fik hende ud i denne verden, er så bemærkelsesværdigt unikke, at det ikke er tilfældigt. Eller netop så tilfældige, at det overgår muligheden for tilfældigheder. Hvad det har gjort ved hende at være i det lidt overskyggede bagland, om så bare en måned, ved hun kun selv. Det er også løgn. Men den slags løgn, der ikke bare er løgn. Den slags der er sandhed for nogle. Og igen; Hvem der, som med så meget andet i denne verden, hvad dét så for en verden, bestemmer og afgør hvad der er hvad og hvad der ikke er… Måske Laurie kommer til at kaste lidt lys over det hele. Nu har hun ihvertfald levet i halvmørke længe nok. Hendes tid er kommet. Eller hun er kommet til tiden. Hvis det ikke er det samme. Ligesom Laurie kan være alt muligt og alle mulige, og måske vil vise sig at være sig selv. Hvem der end bestemmer hvem Laurie er når hun er sig selv. Det ender, igen-igen, i ord. Der er vist ingen grund til at læsse flere på. Laurie, kan og vil nu, med hjælp fra de gamle bekendte Janus og hans ven og en del andre, tage helt og aldeles over. Måske har hun allerede gjort det. Har hun? Det svarer ingen på. Og da hun først netop er kommet ud af skyggelandet, ved ingen hvordan et mystisk smil på hendes ansigt ser ud. Om det overhovedet er hendes. Eller et smil hun har samlet op på en af de dunkle stier, tabt eller smidt af en anden, som heller ingen ved hvem er. Ingen ved rigtig meget, mere end nogen anden. Undtaget måske Laurie. Hvad hun ved, ved hun kun selv. Det er også en løgn. Om det er Lauries eller en andens, er der ingen… Laurie får scenen, og så ikke mere om det. Eller det hele eller alt dette eller smil der ikke vides om er et smil eller hvem det tilhører. Men det er et godt sted at stoppe. Med et smil. Lad det bare være Laurie der smiler. Det har hun fortjent efter en måned i skyggelandet. På usikre stier med dårlig belysning. Det er i det mindste en sandhed. Sådan er denne verden. Alt andet og andre vil vise sig. Der er vist en hel del tvivlen og usikkerhed, der presser sig på. Hvem ved om det er Laurie der er begyndt at tale. Ingen kender hendes stemme. Heller ikke dem der har snakket med hende før. Uvished er ved at sive ind, sammen med de ikke særligt solide ord. Det kan også være løgn… Men det skal ikke gå ud over Laurie. Hun er ærligheden selv. Hvis det er hende selv. Laurie??? Dette fører ikke til noget. Lad Lauries tid begynde, så må hun være Laurie eller en anden eller en anden Laurie. Så: Et smil, tak. Sådan! Ligemeget med lidt løgn i mundvigene. Et smil er et smil. + Smiley.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: