Snefnugsammenligneren.

snefnugsammenligneren

(Fra Fb’s ‘Digte på Spring’, redigeret…)

Jeg samler på snefnug. Det siges at ikke to er ens. Det vil jeg se før jeg tror det! Der er så meget andet der ikke er ens. Mennesker, bare for at tage et eksempel. Men de er lidt svære at samle på. Det er snefnug faktisk også. De er meget flygtige. Hvis man kommer et snefnug i lommen, eller bare holder det i hånden, ja så laver det sig om til vand. Ret snedigt. Så er der ikke noget at sammenligne med. For to dråber vand er nemlig ens. Siges det. Der siges så meget, at jeg bliver helt træt i hovedet. Snefnug er behageligt tavse. Nogle gange er jeg meget, meget heldig og hurtig. Eller også er det snefnug der får medlidenhed med mig, og aftaler synkronfald. Så lander sådan et par fnug nøjagtig samtidig på mine udstrakte håndflader. Det er så stor en lykke; et par der kan sammenlignes! Jeg har kun brøkdele af sekunder, før de alligevel begynder at flyde ud langs mine hænders linjer. Indtil nu, efter over 30 års samlen, er det lykkedes mig at sammenligne 1437 par snefnug. Og ganske rigtigt. Ikke ét par har været ens. Til gengæld har jeg fastslået, at to dråber vand virkelig er så ens som to dråber vand. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil bruge mine studier til. De kan ikke overføres til mennesker. Selvom ikke to er ens, bliver de ikke til vand når man holder dem i hånden. Så reagerer de forskrækkende uforudsigeligt. Bare fordi man tager et par hænder og vil sammenligne. Og hvis jeg lige har været ude for at fange snefnug, kigger nogle underligt på mig. Trækker deres hånd til sig, og tørrer den af. Jeg har endda hørt mumlen om klamme hænder. At det siger noget om mig. Og om mennesker der ikke kan styre sig. Når jeg tager hænder og sammenligner. Det er vist mig de mener. Så bliver jeg forvirret. Utilpas, og længes efter snefnug. Men de mennesker og deres stirren… Som om det er mig der er mærkelig! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mine hænder. Så de rækker ud som efter fnug, men knuger i stedet de vrangvillige mennesker. Mine hænder er blevet store og stærke af de mange års fangen snefnug. Det er let at holde de sprællende mennesker. Og hurtigt putte dem i lommen. Altså kun de mennesker, der stirrer og mumler. Forstår de da ikke, at mine hænder er våde af de reneste uskyldige snefnug? Nogle gange får jeg fat i en hel håndfuld mennesker. Det er ikke med vilje, men hvis de står for tæt samlet om mig. Snefnug er aldrig så påtrængende. Menneskene prøver at kravle ud gennem mine fingre, som var de snefnug der bliver til vand. Latterligt! Jeg strammer bare til, og maser dem alle ned i min lomme. Så bliver det indviklet. For mennesker og vand har det ikke godt med at blive blandet. Vandet er nu egentlig ret ligeglad. Det er menneskene der råber op. Skriger og larmer, yderst generende, sammenlignet med de tyste snefnug. Men hurtigt bliver det til en næsten hyggelig gurglen og boblen. Vandlyde, og det er bedre end menneskers stemmer. Hyggelig pludren, fordi det minder mig om rislende koldt smeltevand fra sne. Det kilder lidt i min lomme når de drukner. Menneskene. Snefnug der er blevet til en masse vand, et helt hav i min lomme, drukner ikke. De er smarte! Hvis jeg kommer i tanke om dem, menneskene i min lomme, om aftenen efter en lang dags snefnugsjagt, tager jeg dem op igen. Så er de helt stille og rører sig slet ikke. Faktisk ligner de så hinanden mere. Ikke som to dråber vand, men det er et spørgsmål om tid. Andre gange er jeg så træt, at jeg glemmer at tømme lommerne. Hvis det sker mange dage i træk, så ender menneskene og vandet næsten med at være det samme. Underligt det tager så lang tid. For snefnug er det kun millisekunder. Mennesker skal bruge måneder på at blive flydende. Og så er der endda små stikkende rester tilbage. Der flyder rundt i de smeltede snefnug. Det er tit på grund af de generende stumper, at jeg kommer i tanke om at tømme lommerne. Mennesker må godtnok være meget mere forskellige end snefnug. Når det tager så lang tid at blive flygtige. Godt det er snefnug jeg samler på. Der finder jeg måske engang et par ens. Mennesker er håbløse. Jeg tror slet ikke de vil sammenlignes. Men sådan er vi så forskellige. Siges det, og dét tror jeg på. Mennesker er ikke værd at spilde tid på. Med snefnug er der stadig håb.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: