LYRIK I – IV

LYRIK

LYRIK I

Lyrik er godt
Nok noget værre poesi
For ikke at skrive det rene
Digteri og så er det
Endda meningen med
En mening med
En snedig eller snurrig eller
Uden et es i skriften
Overrumplende alt
Om venden verden
Om alt i sidste
Ende der helst skal være
Sidste linje eller
Ihvertfald sidste
Afsnit begynder allerede
Her er alt
For tidligt til at bare én
Eneste mening
Under indigneret protest
Skulle kunne skabes uden
At være
Præfabrikeret indbygget
I det skabede skab
Eller den skuffende skuffe
Med en mekanisk mekanisme
Sløset skåret skabelon
Af en patetisk pragmatisk
Trold lige netop
Slaskende op
På en rusten fjeder
Over kanten under
Lavmålet for enhver
Fællesnævner og komplet
Befriet for selv den mindste
Mening om selv den
Allermindste snert af resterne af
Dén mening der hele vejen gennem
Lyrikken har gemt sig
Camoufleret som overbevisning
Fastlåst til poesi og
Vers uden rim bare
Urimeligt verserende fordomme
Som, og med et komma
Er et andet ord
For mening. Nu
Et punktum hvor
Vi dog slår os løs
Og i tøjret så galoppen
Dundrer bort bag hesten bag
En given, med tak, mening i mørket
Bag horisontens meningsløse hensigt
Og linjerne bliver længere og længere
Hvilket ikke er det samme som at natten
Ikke falder på. Midt i et punktum, og så et komma
Semikolon og kolon og anførselstegn “fremførsel af…”
Tre punktummer i streg som en streg – som sådan en anden
Mening var vi dog ikke snart færdige med al denne haven en mening, lyrikken, nummer 1, kobles fra med et klik eller to så der i det mindste er en ende at ane med markante meninger. Hvor om alting drejer sig, er det med garanti ikke meningen; dén er for malerisk makaber, malstrømmende muggen, og bare ikke af den mindste lyriske værdi. Så det ender med en mening i prosa, og lyrik nummer 1 forsøger forgæves en undvigemanøvre, med katastrofale følger. Det hele følges som dronen bevæger sig ind i området, låser sig fast på GPS-koordinaterne, føles som den fintfølende joystick jagter med næsten sindige men lydløse korrigeringer, mærkes pludselig få kilometer og nu med høj oplæsning fra det for måneder siden udpegede kryds, sulten sætter ind som de enkelte genstande bliver genkendelige, og nu er det på tide med et punktum. For dén mening der aldrig vil gå op, som solitaire for hele flokken med manglende kort; esset i ærmet som en øvelse i at forstå.
Og fortsætte med at vende kort efter kort.
Eksplosion efter eksplosion efter skærmen er
Eksploderet korrekt og med adlydende
Vilje til at ofre
Sig for når det nu er tastet
Ind at meningen er et
Tab uden poetisk retfærdighed
Men præcise koordinater godkendt
Af en leg på vers
Så begrebet pervers
Kommer tilpas på tværs
Tiltalende værdighed
Selvmål som endelig
Meningsløshed mere lindrende
Blindt tindrende på
Gravstens vandring og vending
Måske med næste sending
Blandes kortene med
Ord
Kabale med flerstemmigt
Kor.

LYRIK II

Såre simpelt sår
År forgår
Rim består
Og sådan kunne det blive ved hvis ikke lige
Det er tankespind og legetøj og plasticpind
Solen varmer mine knogler
Så bliver jeg glad
Traller rundt i timevis
Mørket ruller ind fra vest
Eller er det øst?
Glæden bliver sort og tavs
Den bliver til et lille punkt
Der bliver mindre og mindre
Så jeg skal skynde mig
For at nå med ind
Før det er for sent
Og flere år går
Med simple sår
Linjer med rim
Så fyld med had
I sekundet hvor punktet
Er væk

LYRIK III

Jeg er så lykkelig
At det halve kunne være
Mere end nok
Jeg er et pjok
Så meget at jeg
Giver mig selv
Daglige chok
Men det er ikke
Det vigtige det er
At jeg er
Og linjen er
Ikke længere
Kun
At jeg er
Det er nok
Så det halve kunne
Være
Meget mere

End nok
Linjen ender lykkeligt
Pjok med chok
Og meget mere

Halvt er nok

LYRIK IV

Poetik er teorien
Lyrikken er trykt
Samlinger udgives
Og genudgives
Eller bliver til
Nummer to tre fire
Ny poetik og teori
Duftende tryk i andet oplag
Prosa er knap så fint
Lidt for let og lidt for tit
Til at forstå
Nogle gange kan det også
Læses op uden at poetikken
Skal forklares og forstås
Læses op lige ud
Som var sproget en leg
Og ikke for viderkomne
Forkomne for følsomme
Sjæle i pinsel men bare
Banale fortællere der ikke
Har en poetik og teori
I baghånden eller baglommen eller bag
Facaden men foragteligt
Fri endda frejdigt intet fejler
Andet end den smitsomme sygdom at
Have noget at sige
Med sætninger sat sammen
Som var det en leg

Ikke blodig teori
Pulserende poetik
Lyrik i lag der ikke lige er
Lige til at læse eller læse

Op og ud
Som var det lige til
At gå til
Som var det bare
Leg med sprog

Som noget betagende
Fængende banalt
Næsten til at forstå

Men det er prosa
Ofte og alt
For populært til
At det kan være
Andet end for børn
Og barnligt banalt

Poetik og teori
Giver ord værdi
Simpel fortælling til tælling
Skamskudt grim ælling
Og smeltede tinsoldater

Fejes væk med årets tyndeste samling digte
Frådende med poetik og teori
Frelst af læserens uvidenhed
Om lyrik og litteratur

Kampen mod ligefrem banalitet
En litterær uendelighed
En smule trættende evighed

Voksne læser under dynen
Tvivlsomme historier til at forstå
Selv i lommelygtens alt for simple lys

En dag bryder ligegyldigheden løs
Dynerne smides på gulvet
Tvivlen kommer fortællingen til gode

Men hvad ved jeg
Uden poetik og lyrikkens spilleregler

Ællingen blev en fodnote
Tinsoldaten teoretisk

Dette er lyrik nr IV

Uden noget at fortælle om
Intet nyt fra dén front
Hvor slaget står og bølger frem og
Mest tilbage i mangel af
Bedre
Smagløst og foragtet af et flertal
Af et lille mindretal
Der læser biblen som
Teori og poetik og ikke
1001 nats eventyr

Eller bare som en god historie
Hvor tvivlen kommer læseren til gode

Kan man få en fortsættelse til biblen?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: