VINGEFANGET.

Bare én uge med hovedet under vingen… Bare én! Så vi kan passe os selv. Og passe på os selv. Og jeg mig. Men mest os. Mod det mystiske uvejr af idioti, der ligger som en på tv-vejrudsigt uforklarlig front og bare nægter at flytte sig. Selv fladskærmen fryser. DMI udsender varsler om dumhed, til deres egen undren. Dét har de ligegodt ikke prøvet før. Og føler sig en smule… Dumme. Det ligger som den obligatoriske dyne over byen. Men er samtidig så snedigt tyndt og med lange tråde der betænkeligt ligner fangarme, at det kan trænge ind selv gennem et glat ansigts tomhed. Eller de skvulpende panderynker af en vrede der for længst burde være blevet smidt i de ukendtes grav. Måske bare direkte i krematoriet. Men en dum dyne eller en front hvor intet nyt vitterlig er absolut intet nyt og uden udsigt til andet end gamle ugidelige ekkoer fra små knaldperler der ikke engang er ægte, men alligevel kapper fingre af som østers med rabies, klaprer til alle sider og retninger, og ikke engang er sådan en der skal trækkes op med en nøgle engang imellem, men i al sin hundegalskab er en evighedsmaskine. (Og så er dén opfundet!). Selv den klamme dyne får revet lunser af sig; og DMI kan til egen lettelse melde om spredt snefald. Det er selvfølgelig de plasticstykker der skal forestille fjer. Som flagrer rundt uden mål. Og nej, ikke uden mål og med, kun uden. Plastiksne danner driver hvor der er læ for modvinden. Men da modvinden også er mod sig selv, er der ikke megen ly at hente. Fra lageret med diffuse vinde, flænsede flag og tilfældig blæst. Plus lidt rest-storm fra sidste vinter. Der er ved at blive lidt sløv i optrækket. Lagerbygningen, hvor enhver sans for verdenshjørner fjernes af de altid stupide vagter, ansat efter ustabil aggressivitet. Enten efter misbrug af hjernesvinds-stereoider eller bare god gammeldags knap målbar IQ. Dumhed ER nu engang en pålidelig måleenhed. Specielt så længe mennesket leger ko. Drøvtygger på den samme gamle lunkne mavesurhed, der dels holder dem i en form for liv, dels får dem til at glo dumt ud i absolut ingenting, hvilket de finder yderst interessant. En undskyldning til den almindelige ko er vel på sin plads, men nu ER det jo mennesker forklædt som høveder… De er endda med på at blive væltet om i deres eget søle, ligefrem svælge i det og svælge det i sig, (-det fylder alt sammen; drøvet bliver jo tyndgnasket til savl), når andre hoveder synes det er den sjoveste fritidsfornøjelse. Åh for pokker, hvor er min vinge!!! Mit kongedømme for en vinge! Nej sådan et har jeg ikke, ikke anerkendt af ret mange ihvertfald. Så mine kongedrømme, men dem har jeg ikke så mange af. Det er ikke så tit jeg drømmer om at prøve forskellige kroner, og vende og dreje mig foran et spejl… Forresten VIL jeg slet ikke ha’ noget hovede at komme så meget som en krone på! Ikke fem flade ører, dengang flade ører fandtes, for jeg vil jo ha’ mit hovede under VINGEN! Det er jo hele idéen! Som en halshugget høne, der lige har nuppet hovedet fra huggeblokken, og futter rundt med hovedet ikke under armen som en idiot, men under en VINGE! Se DÉT er hvad det hele drejer sig om! Og alt sludderet om idioter egentlig skulle lede hen til. (Sludder er det nu så ikke; der HAR været en usædvanlig tæt tåge af stupiditet; i det mindste inde i hovederne på de mest overraskende mennesker…) Så der er ingen anden udvej. Jeg vil tage mine vidunderlige fiktive personer, og beskytte dem mod dumheds-bacillen. Det smitter sgu! Jeg har kunnet SE det hoppe fra ellers rimeligt fornuftige hovede til hovede… Som så er blevet HØVEDER! Tanketorskedumme! Fiskeøjnetomme! Nånej; det var jo ko-øjne. Se, det sniger sig allerede ind i min hjerne! Lad mig komme op på huggeblokken, kagle bedende og overbevisende nok. Til at øksen falder og *SNAP!* (Eller hvordan det lyder), -og min krop med pjuskede blodige fjer og drejende rundt om sig selv, skal bare huske én ting: At skrabe det lille gispende hønsehovede med ned under en vinge. SÅ kan vi lægge os i et hjørne af hønsegården, med de stupide høveder væltet omkuld i sølet ude på marken, og passe os selv. Jeg véd godt at vi så skal plukkes og skæres op, så indvoldene kan hives ud, og senere steges eller koges, efter at være blevet klippet i stumper og stykker. Men jeg satser på dumheden! Jeg HÅBER på, at slagteren eller kogekonen er bøvet og nok høved til, at fjerkræsaksen bare bliver gloet på, og højst en kvart tanke anstrengt afspejles i de to glaskoøjne: “Øh, og hva’ var det så nu…??? Økse? Skaft? Godt jeg har fire ben at vælte på… Og søle i drøvet eller hvodden det er.  Altså, der var noget med en der var dum eller var det en hende; men det ka’ da ikke være den sølle halvdøde høne der henne i hjørnet… Nej, jeg må liiiige tænke mig om, hvem ka’ det være jeg hader lige nu… Bortset fra de fleste. Hmmm… + Øhhh…. = Årh de pokkers ord. Dém er det nok jeg ska’ bruge saksen på…” Jeps; dét satser jeg på! Hele min forstand, endda. At ord sakses, og ikke jeg. Vi, bliver  det snart. Men jeg / vi om lidt tror den går: Idiotien er så fremherskende, at planen lige netop er idiotisk nok til at kunne lykkes. Og SÅ får jeg fred! Med mit hovede godt beskyttet af ægte fjer! Jamen ligefrem pakket ind og beskyttet som et æg under en høne… Og SÅ kan jeg pusle i fred og ro med min fiktive verden, og mine fiktive personer. Der såmænd, som det ser ud for tiden, er mindre fiktive end de fjolser der giver sig ud for ko-forklædte mennesker. Eller er det omvendt? Jeg ved det ikke, og gider ikke spilde tanker på det. Desuden er det jo smitsomt… Næh, jeg vil koncentrere mig om ‘jeg’, som altså ikke helt er ‘jeg’ som i ‘mig’, men nok noget der ligner. Og en ‘han’ der heller ikke er ‘mig eller ‘jeg’ i 3. person, faktisk kan det være hvemsomhelst, også en ‘hun’. Apropos er der jo altid ‘Laurie’, som stadig har svært ved at falde på plads i fiktionen; hun vil nok røre en del på sig der under vingen. Og så er der jo ham med det håbløse navn: ‘Primeiro Proximo Passo’. Det er næsten latterligt, men det er jo fiktion, og der er én ting HAN ikke er: Dum! ‘Senhor Passo’, som han nok tit vil blive forkortet til, er ikke et høved der ligger væltet i sit eget søle ude på en mark. Ikke engang i den vildeste fiktion, helt uden grænser! Derudover, (jeg har godtnok en del at se til, der under min vinge), er der alle bipersonerne. Med større eller mindre betydning… Dét vil vise sig efterhånden som fiktionen bliver virkelig. En tanke får mig til at give et enkelt trist kluk fra mig, dæmpet af de dyne-egnede vingedun: Jeg ER jo nok også nødt til at medtage noget af den epidemiske dumhed der har hærget den sidste tid. Fiktion er jo ikke bare fiktion, men har trods alt sit udspring i én eller anden virkelighed. Om den så er nok så meget opfundet; løgn og latin; altså fiktiv… Sådanne virkeligheder er der masser af. Bare se på den jeg har skabt. Som afhugget hønsehovede. Under egen vinge. Kun for at passe på min verden… Der ER jo nok nogle der vil betegne den som direkte dum, men jeg er ligeglad. Så er det nemlig dem der er dumme! Nemlig! Så dumme at de skulle halshugges… Uden en vinge at gemme sig under! Ha! Ikke så meget som et sekund. Og jeg regner med mindst en uge. Så kan de lære de! Nemlig! Hvad de kan lære, må de selv om, og jeg ved det ikke. Men det kan de! Ha! Lære det! Nånej, de er for dumme… Men så kan JEG lære DEM! Hæ! De fortjener sgu ikke bedre… Så kan de lære om min fiktive verden med ‘jeg’, ‘han’, ‘Laurie’, ‘Senhor Passo’, og alle de andre. Sgu! Vi kravler ind under deres dyne. Vi bliver en del af deres tåge… De skal sgu få noget at drøvtygge på! Åhjo, bare vent kære fjender… Der skal kun en uge til! Så er min fiktion jeres virkelighed. Og I kan rejse jer på jeres stive ben, ryste på ex-høvederne og tænke(!): “Hva’ pokker skete der lige for mig dér…???” Mens jeg gnider mine vingefjer af fryd. Så godt jeg nu kan med kun én vinge. Og uden at tabe hovedet.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: