Afladninger / Kulturmødet Mors.

Flyer Afladninger Mors

DETTE ER REN PR FOR “AFLADNINGER” VERSION X / PERFORMANCE UDEN TILHØRENDE UDSTILLING: “THE MISSING LINK” MELLEM DOKK1 MARTS ’17 OG ÅBY BIB FEBRUAR ’18.

Gud har brug for sin sky. Der er en Algade i hver en by. Selv regn søger ly. Min lænestol!!! Hver en tråd kender mig; giver mig tanker til tale. Men jeg siger ikke et ord. Havet husker for mig. Også det der helst ikke skal huskes. Alt det der er bedst tjent gemt glemt klemt ned i stolen. Min stol; mit hav! Flaskepost med en flåde af små skibe; hver besætning har sin lænestol, tavsheden udfylder de tråde der ikke er, kun én tråd skal der til. For at sejlene rejses, og flaskeposten med flåden lastes på skibet. Til søs, skyhøje bølger kaster omkring med vraggods slået til pindebrænde før det var en lænestol. Min! Skibet med flaskeposten kaster anker i en Guds mundvand. På en sky. Madrester fra det sidste måltid flyder rundt til det strander midt på Algade. En spytklat ligner næsten et ord. En klump tang kravler forvirret rundt; uden en tråd til nåleøjet. Blinker fornøjet i mørket som en bøje med lyd, signaler på et sprog der endnu ikke er opfundet. Eller fundet, gemt glemt klemt ned i min lænestol. Og sådan kan det ikke fortsætte… Der MÅ være en strand at skylle op på: Hvis ellers havet husker rigtigt. Gør det? Hvem kan være sikker? Hvem kan gå gennem Algade uden at blive våd? Og andre spørgsmål bedst ikke udstillet i for skarpt lys. Mumlen bliver løsningen… Som en Gud med en lænestol i munden. Flaskeposten splintrer så flådens små skibe bliver romantik i horisonten. Det er kompliceret! Hvis der ikke viser sig bare én tråd. Den behøver ikke være rød. Rød er ikke en farve. Kun et ord. Som blå; himmelblå, blå som et hav; rød som solen der går under for tredje gang. Vraggods er hvad vi har. Og skal have til middag. Rester fra strandhugsten i nat. Jeg blev i min lænestol. Jeg fjerner mig ikke fra mig! Hvad andre gør, kan læses i avisen dagen efter. Og ellers er den mindste lille vandpyt minder nok til det liv der skyllede i land. Men hvem gider huske? Når en spytklat siger mere end tusind ord. Og savl kan være guddommelige brokker. Men jeg holder mig tæt op af mig! Og bliver ét med både lænestol, alt glemt, og vraggodsets evige vandring ned gennem Algade. Der skal kun et mellemrum til. For at det bliver al gade. Men SÅ knækker tråden… Og flåden bliver til tanglopper. Et glimt i horisonten gør ingen ny flaske: Loppecirkus kommer til byen! Jeg ser det hele fra min tavse lænestol. Tavse lænestol? Hvad skulle dén dog kunne sige? Sprog er ikke havets måde at drive forretning. En bølge med heldigt gods og guld åbner en filial i Algade. Min lænestol og jeg flytter ind. Vi bliver et eksotisk indslag. Som en afladning fra flåden der skar sig på flasken. Og forblødte ud i strandens sand. Det var endda i fjernsynet. Og en nekrolog i avisen kommer nok… 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: